Fortællingen om Abelone, Distriktsjordemoder i Køng Sogn, 1860 - 1909.
af John Gummer Andrea
Onsdag den 19. juni 1918, kun en uge før afslutningen af 1. Verdenskrig, sov Abelone Marie Andersen stille ind, efter kort tids svækkelse. Den 94-årige fhv. Distriktsjordemoder boede ved sin død hos sin yngste datter og svigersøn i Dole i Køng sogn, det sogn hvor hun bragte flere generationer af børn til verden, deriblandt sine egne børnebørn, og sågar oldebørn.
Abelone Marie Rasmussen blev født tirsdag d. 8. juli 1823, i Hillerslev i Sallinge Herred, Svendborg Amt, som datter af Johanne Marie Hansdatter og Indsidder Rasmus Pedersen. Johanne og Rasmus fik senere, i 1826, endnu et barn, sønnen Hans Peder. Vi ved ikke så meget om Abelones opvækst i Hillerslev, dog er hendes far, Rasmus, i 1834, husmand i Hillerslev, og nu har man indsiddere1 boende, 3 almisselemmer.
I 1838, d. 22. April, 1. Søndag efter Påske, blev Abelone konfirmeret i Hillerslev Kirke, med karaktererne for kundskab og opførsel, ” meget godt ” . I 1840, som 17- årig, bor Abelone stadig hjemme hos forældrene, broderen Hans Peder er sandsynligvis allerede ude at tjene, og man har fået et plejebarn i familien, den 3-årige Hans Peter Hansen Skou.
Hans Andersen, Tømrersvend født i Mesinge på Nordfyn, flytter 1. Januar 1846 til Hillerslev, fra Sønderbroby, og i 1847, lørdag d. 13. November, bliver han gift med Abelone. Hun havde indtil da boet hjemme, hvilket var usædvanligt for en tid, hvor børnene tidligt blev sendt ud for at tjene. Abelone og Hans har nok været kærester før vielsen, for d. 18. Marts 1848 føder Abelone et drengebarn, som desværre er dødfødt, og barnet bliver begravet 26. Marts.
Måske får Abelone efter denne ulykkelige hændelse interesse for jordemodergerningen, for hun søger om at komme i lære, som det hed dengang, på Fødselsstiftelsen i København, i Påsken 1850.
Der er 71 ansøgninger, heraf 13 fra Fyn, ”fra Fruentimmer på Landet om for betaling at antages til oplærelse som jordemødre på den kongelige Fødsels – og Pleie Stiftelse”., og Abelones ansøgning indføres som nr. 21 i protokollen. Heri noteres, at ” Hillerslev og Østerhæsinge Sogneforstanderskab anbefaler hende til Oplærelse for at kunne afløse den nuværende aldrende Jordemoder, hvorfor bemærkes, at hele to sogne udgør et jordemoderdistrikt. Manden er selv fæster af et hus med jord, så at han selv kan forskaffe sin kone bolig. Har født, barnet død.”
Abelone bliver ikke blandt de 12 optagne, men hun giver ikke op, og hun ansøger igen, foranlediget af bekendtgørelsen i Berlingske Tidende d. 19. Juli 1850, til det hold der skal starte til Michaelis, altså Mikkelsdag, 29. Sept. 1850.
Optagelseskravene er nøje beskrevet i annoncen, bl.a. skal man være stillet af sin sognepræst og ”stedets” læge. Det er endvidere en fordel, at man stilles i udsigt at kunne overtage et ledigt distrikt. Desuden er beskrevet pligter og betaling ved opholdet.
Annoncen: Berlinske Politiske og Avertissements-Tidende, Fredagen den 19. Juli 1850, Særskilte bekjendtgørelser, side 5:
”Til førstkommende Michelsdag kunne 12 gifte koner eller Enker, som opholder sig eller ere bosatte på Landet, og som ikke ere over 30 Aar gamle, blive modtagne på den kgl. Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn, for at oplæres til Gjordemødre2, imod at betale: for Underviisningen 25 Rbd, og for Kosten daglig circa 24 sk., der udgør i alt omtrent 80 Rbd., af hvilken Sum Halvdelen erlægges til Inspecteuren ved Ankomsten til stiftelsen; Resten kan mod antagelig Caution henstaa til efter overstaaet Examen. Af dem, for hvilke Kommunen eller andre Autoriteter betale, erlægges det hele henimod den Tid, Examen skal holdes.
Læretiden er 7 Maaneder for dem, der have Nemme og ere flittige, men ellers længere. I den tid de ere til Oplærelse, skulle de være til Opvartning paa Stiftelsen for de Fødende og nyfødte børn, samt deeltage i anden huusgjerning, som de underrettes om at være pligtige til. De, som på disse Vilkaar ønske et eller flere Fruentimmer oplærte, eller de, som selv ville betale for sig, maae til underteegnede Direction gjennem vedkommende Amt og med sammes Paategning inden 18de August d.a. indgive deres skriftlige Andragende, hvori opgives den Anmeldendes Navn, Alder og Opholdssted, samt Mandens Navn og Næringsvej, hvis hun er gift. Da ikkun de antages til Oplærelse, som ere stillede til at udøve Gjordemoderkunsten, og af sædelig Opførsel, samt have Færdighed i at Læse og skrive, maa med Andragendet følge attest om det Første fra Stedets Læge, og om de tvende sidste Fordringer, fra dets Præst. Af de Anmeldende gives dem Fortrin, hvis Begjæring ere af vedkommende Authoritet givet Paategning om at de efter endt Examen ville blive ansatte i et ledigt Gjordemoderdistrict. De Antagne, som ikke maae være frugtsommelige, have at indfinde sig paa Stiftelsen til den Tid, der nærmere vil blive dem meddeelt, og inden de igjen forlade Stiftelsen eller erholde Lærebrev, at erlægge til Inspecteuren, hvad dem tilkommer at betale.
I øvrigt tjener til Efterretning, at der ikke kan tages hensyn til Begjæringer, som indsendes efter den
18de August næstf.
Directionen for den kongelige Fødsels- og PlejeStiftelse i Kjøbenhavn, den 19de Juli 1850.”
Denne gang bliver hun antaget, nok pga. de fine udtalelser og anbefalinger både fra Sogneforstanderskabet i Hillerslev, fra sognepræsten i Øster Hæsinge, Hans Agerbek, fra Distriktslæge Ortmann, og fra sin mand, Tømrer Hans Andersen.
Læretiden er 7 måneder på dette tidspunkt, og d. 30. April 1851, består Abelone sin eksamen med 1. karakter, som det ses hér:
I Eksaminationsprotokollen for Jordemødre, med indhold helt tilbage fra 1739, 11. November, finder vi Abelones eksamensindførelse, i et hold á 6
” Den 30. April 1851 indstillede sig til eksamen”
4. Abelone Rasmusdatter, Huusmand Andersens hustru i Hillerslev, Salling-herred, Svendborg Amt.
” Af disse erholdt 1 ste Karakter: No 1-3-4-6 ”
- altså en fin første karakter til Abelone !
Da Abelone kommer hjem fra København, bliver hun snart igen gravid, og i September 1852, d. 16., fødes igen en dreng. Denne gang er alt gået godt, og barnet døbes d. 14. November, som Anders Peter Hansen.
Det lader ikke til at jordemoderembedet i Hillerslev er blevet ledigt som forventet: den aldrende og svagelige Distriktsjordemoder er ikke stoppet endnu, og Abelone bliver i mellemtiden igen gravid. I 1854, d. 14. Juli, fødes den første datter, Johanne, og hun og Hans bor med deres to børn hos Abelones forældre.
Abelone når aldrig at blive ansat i sit eget sogn, for på Tåsinge, i Landet Sogn, bliver der allerede i 1855 en stilling ledig som jordemoder, og Abelone skriver d. 10. Juli en ansøgning til Amtmand Luttichau.
I ansøgningen fortæller Abelone bl.a., at hun Ikke siden eksamen har haft nogen fast ansættelse, men at hun har øvet sig i det hun lærte, da hendes hjælp ved mange børnefødsler er ”blevet afbenyttet”.
Distriktslæge Ortmann og sognepræsten i Øster Hæsinge, Hans Agerbek, vedlægger nogle meget fine udtalelser om Abelone:
”at tømmermand Hans Andersens kone, Abelone Marie Rasmusdatter i Hillerslev er kun mig bekendt som en meget gudfrygtig og skikkelig kone, attesteres herved ” (Hans Agerbek )
I Svendborg Lægedistrikts Journal, er der d. 22. August 1855 indskrevet:
” underretning fra Amtet at Abelone Marie Rasmusdatter af Hillerslev er beskikket til at være Jordemoder for Landet Distrikt, fra 8.de Nov. at regne.”
Hun får således stillingen, og hun, Hans og de to børn slår sig ned på Tåsinge, 11. September 1855, og hér får de endnu en datter, Anne Sørine Claudine, født d. 16. August 1858 i Lundby, Landet Sogn.
Familien trives måske ikke på Tåsinge, for efter 4 års tjeneste hér, flytter de 5 i 1860, d. 9. Januar, tilbage til Hillerslev, og igen bor man hos Abelones forældre, Rasmus og Johanne. Opholdet i Hillerslev bliver kun af kort varighed, for allerede pr. 1. Maj 1860, får Abelone en stilling som ”Gjordemoder” 2 i Køng Sogn
I 1870 er familien, som nu bor i Gummerup, så samlet, idet den nu 17-årige søn Anders Peter, bor hjemme, og er tømrer, nok lærling, og pigerne, Johanne på 15, som er tjenestepige, og Anne Sørine på 11, bor også i huset i Gummerup.
Desværre dør Abelones mand Hans d. 13. Marts 1879, allerede som 63- årig, af brystsyge, som dengang var betegnelsen for lungetuberkulose. Sidst på året, d. 14. November, bliver datteren Johanne gift med Skrædder Hans Andersen fra Søholmshuse, og hun flytter derfor hjemmefra. Ved Folketællingen i 1880, er kun Anne Sørine, 21 år, hjemmeboende. Dog har Abelone taget et barn i pleje, den 4-årige Rasmus Rasmussen.
Abelones yngste datter, Anne Sørine Claudine, bliver gift 9. november 1887, som 29-årig, med Klodsmager Christoffer Hansen fra Søllested, og de to har nok været forlovede lidt før giftermålet, for allerede d. 8. Juli 1888, fødes parrets første datter, og hun døbes Abelone Marie, efter Sørines mor. De bor i disse år hos Abelone i Jordemoderhuset på Fåborgvej 103 i Gummerup/Køng, hvor også Sørine arbejder, som væverske.
Jordemoderhuset har efterhånden nogle skavanker, og Abelone ansøger i 1895 amtet om at få lavet nogle højst nødvendige reparationer, bl.a. af karme, døre, gulve og udvendig kalkning, og det indrømmes fra Amtrådsmedlem P. Hansen, Engholm i Ebberup, som syner huset, at det er nødvendigt at opfylde Abelones ønsker, og amtet overdrager til ham at drage omsorg for udbedringerne. Senere, i 1901, har Sørine og Christoffer fået deres eget hus, matr.nr. 28 o på Køng Mark, og i 1906 bor Abelone her hos sin datter og svigersøn, og det vedbliver hun at gøre, indtil sin død i 1918.
Efterskrift:
Der er ikke fundet jordemoder protokoller fra Abelones tid i Hillerslev og på Tåsinge, og den først kendte protokol fra Køng Sogn, 46. Distrikt, starter 1. januar 1884. Heri er bl.a. indført fødslen af Maren, datteren Johannes tredje barn. Den lille pige dør desværre af tæring, eller lungebetændelse, allerede som to årig.
I 1908 assisterer hun ved fødslen af det første oldebarn, som bliver født i Køng Sogn, og i marts 1909, ved fødslen af endnu et oldebarn, Asta, som senere blev min mor. Den sidste fødsel Abelone assisterer ved, er indført i protokollen fra 1909.
I Fødselsstiftelsens arkiver findes ansøgningen med anbefalinger, fra 1849, som vil fylde for meget i denne fortælling, og der er også mere om Abelone, i Odense og Svendborg Amts arkiver fra omtalte år.
Ordforklaring:
1 ”Indsidder”: I gamle folketællinger bruges inderste som en betegnelse for et individ eller en familie der lejer sig ind i samme bolig som ejer eller fæster bor i. Alternativt bruges nogle gange indsidder. Sådanne lejere, indsiddere, hos en gårdmand eller husmand, levede som en yderligere marginalgruppe, undertiden på aftægt, undertiden som faste daglejere.
2 ”Gjordemoder”: formen gjordemoder er en fejltolkning, da man
regnede med at jordemoderen "omgjorde" barnet med svøb.
Jordemoder er den der løfter barnet på fra jorden så faderen kan knæsætte det.
Forfattet af John Gummer Andrea, tipoldebarn.
