Vores projekt www.faesterogskifter.dk kan altid bruge skifteuddrag fra dig! Et skifteuddrag er en essens af et skifte, f.eks. en kort beskrivelse af, hvem der er ægtefælle og arvinger. Hvis du vil hjælpe, kan du få tilsendt en tekst-fil, hvor du kan tilføje skifteuddrag på de personer, du har lyst til. Når du er færdig med en protokol - eller ikke gider at lave flere uddrag, sender du filen til os.
Klik her for at prøve at lave skifteuddrag.
Når du laver skifteuddrag, foregår det i en tekst-fil, som du får tilsendt af os. Vi anbefaler, at man bruger programmet Notepad++ fordi det er et superfint lille program med linjenumre. Vejledning i dette program findes i bunden af denne artikel.
Der er stor frihed, når du laver skifteuddrag. Du bestemmer selv, hvor meget du vil skrive. Men navne på arvinger og ægtefæller er det vigtigste :-). Og så er der nogle enkelte formkrav, du skal overholde. De er beskrevet nedenfor:
Før et nyt skifte skal der altid være en tom linje.
1. linje i et skifte
Er serveret for dig på forhånd, men her er lige lidt om, hvordan 1. linje er opbygget. Her er nogle eksempler på, hvordan 1. linje kan se ud:
peder hannibal hansen, tjenestekarl, u, damsbo, jordløse, 15-11-1811, I-46/48/53
peder hansen, tjenestekarl, u, damsbo, jordløse, 15-11-1811, I-46
peder hansen, u, tjenestekarl, damsbo, jordløse, I-46, 15-11-1811
peder hansen, u, damsbo, jordløse, tjenestekarl, I-46, 15-11-1811
peder hansen, jordløse, 15-11-1811, I-46
peder hansen, 1811, I-46
altså
fornavne efternavn, erhverv, civilstand, stednavne, dd-mm-åååå, romertal-sidetal
Skilletegn: Altid komma! Det styrer, hvor ordene havner i databasen.
Erhverv: Hvis du vil tilføje et erhverv, så skriv det på nudansk, altså 'gårdmand' og ikke 'gaardmand' og 'købmand' og ikke 'kjøbmand'. Erhverv på den døde tilføjes her, hvis du finder det nede i skifteteksten.
Civilstand: Skriv u, g, s, f, e for ugift, gift, separeret, fraskilt, enke/enkemand. Du skal ikke gætte, men hvis det er indlysende, må du meget gerne tilføje civilstand, f.eks. 'u' ved et barn eller en lærling. Eller et 'e' hvis der længere nede i teksten står, at ægtefællen er død først. Tilføj elelr ret gerne civilstand, hvis du finder oplysningen i skiftets tekst.
Nogle civilstande er 'givet' på forhånd. Hvis ordene 'fruentimmer', 'aftægtsenke', 'ungkarl', 'pige' 'jomfru' eller 'dreng' forekommer i 1. linje, da dannes civilstanden automatisk.
Dato: Skiftedatoen skal stå som 'dd-mm-åååå' eller 'åååå'. Dato er altid nødvendig. Eksempler: 15-11-1812 eller blot 1812 hvis resten mangler. HVIS der i forvejen står 1812 og du kan tilføje den eksakte dato, må du meget gerne gøre det i øverste linje.
Sidetal: Består af et romertal og en bindestreg og et sidetal. Romertallet henviser til protokolnummeret for den pågældende myndighed. Hvis der er flere sidetal, skal de adskilles af skråstreg. Eksempler: IV-319 eller IV-219/319/340/521
Rækkefølge på 1. linje
Navnet skal stå først, derefter et komma.
Rækkefølgen på erhverv, civilstand og sted er ligegyldig, det skal bare stå 'inde i midten'.
Dato og sidetal skal afslutte linjen, rækkefølgen af de to er ligegyldig,
Selve skifteuddraget
Ægtefæller
Hvis den døde har eller har haft en ægtefælle, skal det fremgå nede i uddraget ved at linjen starter med tegnet '~'
Derefter kommer eventuelt et tal, hvis der er flere ægtefæller.
Derefter kommer ægtefællens navn.
Derefter skal linjen være tom ELLER navnet afsluttes med et komma efter ægtefællens navn.
3 eksempler:
Maren Nielsdatter, Korshavn, Avernakø, I-171, 18-10-1700
~ Mikkel ...
bla bla bla
Maren Nielsdatter, Korshavn, Avernakø, I-171, 18-10-1700
~ 1 Mikkel ...
bla bla bla
~ 2 Lars Svendsen, fisker, Korshavn
bla bla bla
Maren Nielsdatter, e, Korshavn, Avernakø, I-171, 18-10-1700
~1 Mikkel ...
bla bla bla
~2 Lars Svendsen, fisker, Korshavn, død
bla bla bla
Ægtefællers navn skal komme lige efter '~' tegnet. Der må gerne være mellemrum, så både '~1' og '~ 1' er OK.
Mangler ægtefællens fornavn eller efternavn, skriver du tre prikker, f.eks. 'Maren ...' eller '... Andersdatter'.
I det sidste eksempel med Maren Nielsdatter ses, at 2. mand er død, dvs. så skal hendes civilstand indsættes som 'e' på 1. linje. Samtidig må du meget gerne fjerne ordet 'død' ud for mand nr. 2. Det giver jo nu sig selv, når du har markeret med 'e' at Maren er enke.
Døde børn, eksempler på uddrag:
Hans Pedersen, u, Avernakø, 15-11-1811, I-211
21 år, søn af Peder Hansen, husmand
død søster: Anne Pedersdatter, 2 1/2 år, 15-11-1822, I-444
Anne Pedersdatter, u, Avernakø, 15-11-1822, I-444
2 1/2 år, datter af Peder Hansen, husmand
død bror: Hans Pedersen, 21 år, 15-11-1811, I-211
Oplysningerne om den døde søster eller bror er ren og skær service for læseren.
Fyldet i skifteuddraget
Brug dine egne ord til at beskrive skiftet. Skriv 'pænt', altså Lars Hansen og ikke lars hansen.
Skriv altid børnenes navne fuldt ud og gerne deres alder også.
Værger, formyndere og lavværger osv. må også meget gerne nævnes.
Eksempler på skifteuddrag
Skriv kort og præcist, når det handler om ægtefæller og børn. Du er velkommen til at skrive f.eks. hvor meget de arver eller andre interessante noter i skiftet, men du skal IKKE skrive alt af fra a-z. Dit uddrag skal være en essens af skiftet, ikke en afskrift.
Peder Pedersen, snedker, Kværndrup, I-170, 05-10-1700
~ 1 Mette ..., død 1667
Børn:
Christian Pedersen, Kværndrup
Laust Pedersen, Kværndrup
~ 2 Maren Nielsdatter, værge Hans Nielsen smed, Kværndrup
Børn:
Niels Pedersen, Kværndrup
Maren Pedersdatter, er hos moderen
Maren Nielsdatter, Korshavn, Avernakø, I-171, 18-10-1700
~ 1 Mikkel ...
Børn:
Rasmus Mikkelsen, Avernakø
Jørgen Mikkelsen, Bjørnø
Anders Mikkelsen, Ulbølle Strandhuse
Hans Mikkelsen, Avernakø
Niels Mikkelsen, Korshavn, Avernakø
Anne Mikkelsdatter, gift med Rasmus Albertsen, Munkø, Avernakø
Mette Mikkelsdatter, gift med Rasmus Svendsen, Bjørnø
Inger Mikkelsdatter
~ 2 Lars Svendsen
Download programmet Notepad++
Her finder du programmet:
https://notepad-plus-plus.org/downloads/
Vælg den øverste version.
Vælg den grønne download-knap.
Dobbeltklik på den downloadede filmappe.
Vælg dansk sprog og OK.
Nu burde programmet ligge på din PC.
Nu skal du fortælle dine tekstfiler, at de altid skal åbne sig med dette program:
Find den txt-fil du har fået tilsendt.
Højreklik på den og vælg 'Åbn med'. Hvis Notepad++ ikke er på listen, så vælg 'Vælg en anden App'.
NU vælger du Notepad++ OG sæt hak nederst i 'Brug altid denne App til at åbne .txt filer'.
Nu er du klar til at indtaste skifteuddrag i filen.
Rigtig god fornøjelse!