Vi mødes med en computer under armen, en svær gotisk tekst printet på papir, eller bare kommer som vi er, for at møde andre slægtsforskere. Du kan spørge sidemanden eller dagens tovholder, hvis du har brug for hjælp. Ofte starter vi med et lille oplæg om 'dagens emne'. Foreningen byder på en kop kaffe, mens vi roder med slægten!
Se i kalenderen hvornår der er Slægtsroderi næste gang.
1. torsdag i måneden (se kalenderen) hjælper to af vores medlemmer de besøgende med slægtsforskning på Rigsarkivet, Jernbanegade 36, 5000 Odense C. De sidder parat i frokoststuen, hvor du er velkommen til at komme og spørge om hjælp til slægtsforskning.
Det er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, at vi mødes en aften sidst i november (i år 26 november kl. 19.oo Se kalenderen) og kigger på de slægtsbøger, som medlemmerne har fabrikeret eller fundet i årets løb. Ofte er der et par stykker, der fortæller om deres arbejde med at skrive en historie om deres slægt. Snakken plejer at gå lystigt, mens vi hygger med lidt juleknas.
Gotisk læsekreds starter mandag den 7. september 2020 kl. 12.30-15.00. Derefter mødes hver anden mandag indtil udgangen af november. HUSK AT TILMELDE DIG!