Denne alfabetiske samling af ord fra skifter er en samling fra flere forskellige oversigter, desværre uden kildehenvisning.
A
Adrienne/adriane – Oprindelig løs negligedragt med slæb
Agesæt/afsæ – Overdel til stadsvogn
Alkoveseng – Indelukket seng, sengested. Hvis selve sengen ikke blev vurderet i skiftet, betyder det, at det drejede sig om en indbygge seng (alkove), der førte til husets nagelfaste ting
Arre – Kornsorten havre
B
Bageovn – Stor ovn af ler
Bagplov – Den egentlige plov, mens forstillingen, hjulene, kaldtes forplov eller hjulene
Bagstol – Stol med ryglæn
Barchent – Tykt stof af bomuld eller halvt hør og halvt bomuld – evt. til dynevår eller foerstof
Bay/baj/boj/boy – Tykt, groft, løst vævet uldstof, valket og kradset. Kendt fra 1500-Arene
Bede – Kastreret vædderlam
Bild-/biljern – Bille- eller bildehammer til bildning/skærpning afmøllesten
BilæggerkakkeIovn – Lukket varmeovn i stuen. Fyredes bagfra – fra køkkenet
Binding – Betegnelse for husets fag. Bing: Firkantet træramme, f.eks. omkring håndkværn, – også mindre aflukke til gryn, malt eller salt, se fig. illustration.
Bismer(vægt) – Toarmet vægtstang med en krog i den ene ende samt et lod i den anden, forsynet med håndtag til ophængning.
Bitræ – Bistade til bikuber
Blakket – Parve på kreatur
Blommet – Blomstret – især om stof
BIæsset/blisset – Farvetegning i hovedet af visse husdyr, specielt heste og køer
Blårgarn – Garn spundet af de grovere, fra sorterede taver afhør, evt. hamp.
Blårlærred – Stofvævet af blårgarn
Boldgryde – Oprindelig vist en udbuget gryde – men også en hue, der kan trækkes ned over øreme
Bollet stud – Stud, der er blevet kastreret som voksen
Bolster – Linned, underdynevår, evt. stribet
Bombasin – Oprindelig italiensk silkestof til foer. Senere betegnelse for flere forskellige stoffer, f.eks. glat uldstof af kamgarn eller stof med silkeklæde og uldent islæt
Bonect – Flad hovedbeklædning – tidligere brugt af præster
Bord – Fjæl, brede brædder
Bordblad – Bordplade.
Bordkrans – Metalring, hvorpå varme gryder og fade anbragtes på bordet
Bouteille – Fransk ord for flaske
Bredsel – Tæppe (dyne uden fyld) til at lægge over sig i sengen
Brik – Træbrik, smørbrik – et brat til at lægge smør på når det blev taget af kærnen – senere en slags smørrebræt
Bryggers – Et rum i et hus indrettet til ølbrygning
Brystdug – Veste-lignende undertrøje til mænd, ofte af kostbart stof – enkelte steder med sirtses ærmer
Brækkværn – Møllekværn, hvorpå kornet brækkes
Buesav – Alm. snedkersav. BuI/bol: Ærmeløst livstykke eller trøje
Buløkse – Skovøkse, en stor og svær økse med smalt blad til træfældning. Bunden trøje – Strikket trøje
Bur – Spisekammer
Bærekar – Stort kar med ører – bryggerkar
Bæst – Hest, uden hensyn til køn
Bøl/bolle – Tyr, kastreret som voksen
Båndkniv – Tyk, lige bred, ensidig slebet kniv m. ombøjet håndtag i hver ende
Båndvæv – Stor kamlignende bræt med lodrette smalle riller skiftende med en vandret række huller, hvorpå smallere bånd kunne væves
C
Cantuche – Kvindebeklædning.
Camelot – Oprindelig stof vævet udelukkende af kamel- eller gedehår, senere blev der iblandet fåreuld osv.
Cannifas – Kanefas (latin: cannabis): hamp. Groft vævet, ubleget stof af hamp el. lign.
Chatol – Kombineret skuffe og skabsmøbel med skuffeparti forneden, en skrå klap midtpå og ovenpå et mindre dybt overskab – evt. med glasplade. Der ofredes særligt meget på partiet bag midterklappen, der kunne slås ned og hvile på 2 stokke. Her var små skuffer og undertiden hemmelige rum. Den skrå klap erstattedes omkring 1800 af en buet klap, der kunne skydes op og ind i selve møblet.
Chenille – Lang smal kvindefrakke med flere slag, det ene længere end det andet, det midterste og længste nåede kun til midt på armene
Cikorie – Tørret rod af cikorieplanten bragtes som surrogat for eller tilsætning til kaffe
D
Damask – Oprindeligt stof fra Damaskus, atlaskvævet stof med skiftende trend- og islætvirkning
Danzig-tøj – Stof fra Danzig i Polen (før Tyskland)
Dejnkar/dejnkiste – Kar til æltning af dej
Deller – Fjæl eller brædder
Degen – Stikvåbnet kårde
Draf/drav/drøvtønde – Svinetønde, affaldstønde.
Drag og kroge – Også kaldet drav og i Thy og på Mors: Spjarer. Pindeværk på høledraget, der samlede komet, når der høstedes.
Dragkiste – Skuffemøbel på lave fødder med 4-5 skuffer
Drejl – Af latin trilix = tretrådet, altså treskafts vævning. Senere er drejl betegnelsen for atlaskvævning med små, enkle geometriske mønstre.
Dræt/drættetøj – Seletøj til heste/stude
Drøftetrug/driftetrug – Fladt trug til at drøfte eller rense kom mv. med, idet materialet kastedes op mod vinden, så avner og skaller blev frasorteret.
Dukat – Guldmønt
Dulsian – Fagotlignende træblæseinstrument
Dørslag – Betegnelse for si af metal eller lertøj – af tysk durchslag
Ems – Glatvævet, uldent stof
Eske – asketræ
F
Fileskrue – En art høvlebænk
Firsellet/firskaftet – I firskaftes eller firsellet (sillet) vævning løber islætten over og under 4 trendtråde ad gangen
Fladtørv – Flade, runde hedetørv
Flaskefoder/flaskefødder – Skrin/hylster til opbevaring af flasker på rejse
Flatte – Flad kurv (løb) eller kasse, hvori dejen – efter at være æltet i dejtruget – slås op til brød
Flor – Løst stof vævet af silkeaffald eller fint, meget løstvævet blårgarns eller bomuldslærred
Foldseng – Slagbænk og foldbænk til at oprede med sengetøj
Fur/fuhr – Møbler lavet af fyrretræ
Fyrbækken – Stort messingbækken med låg, hvori der anbragtes gløder til opvarmning af sengene.
Fyrfad – Lille fad af messing eller kobber, som sattes på bordet med gløder til piben
Fæhus – Stald til køer
Frammers/fremmers – Nordjysk for bryggri – vist nærmest, når køkken og bryggers var et rum
G
Galt – Kastreret orne til fedning
Gammelt øl – Stærkt øl – til høsten
Garnvinde – Bestod af 4 fra en aksel udstående arme, der ved enderne var forsynet med et lige eller svagt bøjede parallelt med akslen anbragte træstykker/løse pinde
Gjeldvædder – Kastreret vædder
Geridon – Lille, højt bord til at stille en skulptur eller lysestage på
Gjord – Bånd af vidjer/metal omkring bødkerarbejder – samt remme til at binde omkring forskelligt
Glar-flaske – Glasflaske
Glib(e) – Fiskeredskab, specielt til Ålefiskeri i indre farvande (Limfjorden). Én mand gik med en trekantet trådnet med åbning i den ene side, mens en anden med en stage jagede ålene deri
Grimeskaft – Reb i hestens grime
Grube/grue – Kedel i grube eller grue, gruekedel. Indmuret kedel over ildsted
H
Hakkelseskiste med kniv: Aflang kasse med vippelig kniv til at skære hakkelse af halmen. Heste fodredes med hakkelse, ituskåret halm
Halmkurv/-løb – Kurv flettet af halm og vidjer. Fingertyk halmpølse bundet lagvis sammen med vidjer flækkede pilekviste
Halværmer – Løse ærmer
Haretøj – Indretning til at skærpe leen med ved hamring
Haspetræ – Garnhaspe; mens garnvindens arme sad vandrette, sad garnhaspens lodrette
Hat- eller hatteslag: Mandshætte af sammensyet vadmel, der passede om hovedet, lod ansigtet frit og knappedes under hage, hals og bryst og faldt nede over skuldrene; ovenpå den sad atter luen eller hatten
Haver/hauger – Sidestykkerne (fadingen) til vognen
Hegle/hegel/hejle – Plade med lange ståltænder til kartning af hør (hamp)
Helmis/helmos – Gl. udmagret dyr af ringe værdi
Hest – Betegnelsen “en hest” dækkede i reglen over en hingst
Hjelmet – En hjelmet ko havde farvetegninger på hovedet af form som en hjelm
Hoseblokke – De skabeloner, hvorpå de våde, valkede, strikkede strømper tørrede for at få den rigtige facon – den tids strømper blev strikket uden hæl
Hoser – Strikkede strømper
Hoveddyne – Hovedpude/tværdyne
Hovedstykke: Hovedbeklædning – hat eller hue til kvinder
Hovedvandsæg – Lugtedåse – som regel af sølv
Hovtang – Smedens store knibtang; brugtes forsk. steder også om en alm. knibtang
Hugjern/huggejern – Stålmejsel/stemmejern
Hulseng – Se alkove
Hulskovl – Benyttedes til at kaste komet op i luften, så avnerne førtes bort af vinden
Hummelsi – Si til humle ved ølbrygning
Husgeråd – Husholdningsredskaber
Huspostil – Bønne- eller prædikensamling, som hørte til ethvert hjem
Hvergarn – Tosellet stof med islæt af uld og trend af hør (linned), tvist eller blårgarn; werk = blår
Hværresten – Slibesten
Hække – Tremmesider til høstvogn
Hængekube/hængekue – Se udskud
Høbåre – Redskab til at bære græs (hø) på
Høllik – Rektangulært lærredstykke, delvis kantet med kniplinger. Anbragtes under spædbarnets hue oven på en trekantet snip; den bagtil nedhængende del af hølliken lagdes i fine læg.
Hølsklæde/hylsklæde/hølsken – Uldent lagen, også kaldet vår
Hørgarn – Garn af heglet hør
I
Ildebrand/ilding/ildingsbrand – Brændsel
Ildklemme – Ildtang
Ildspand – Fyrfad, lille fad af messing/kobber på bordet med gløder til piben
J
Jernplade i skorsten: Skorstensplade, hvorpå man fyrede i det åbne ildsted
K
Kabus: Skindforet mandshue, syet af 4 stykker, de 2 bagerste så lange, at de kunne knappes om halsen eller slåes bag om hovedet
Kammerdug: Fineste hørlærred
Kandbænk: Tallerkenrække
Kandis: Brunt sukker (rørsukker)
Kapperølleke: Stor kvindekyse af pap, betrukket med blomstret kattun/sort fløjl
Karte (et par karter): Træhåndtag med pigge til kartning af ulden før spinding
Kariol: Tohjulet vogn
Karstol/tapstol: Trebenet skammel, hvorpå karret stod under brygning
Kasteskovl: Skovl til kornkastning i forbindelse med rensningen
Kattun/kartun: Groft, glat bomuldsstof, evt. med påtrykte mønstre
Kedelske/kjelske: Grydekrog til ophængning af gryde/kedel over ildsted bestående af 2 stænger, der kunne forskydes i forhold til hinanden, så gryden kunne lettes eller sænkes.
Kiol – Frakke til mænd
Kiste – Man havde ikke klædeskabe til sit tøj, som i stedet blev opbevaret i standkister
Kistebænk – Bænk, hvis sæde var kistens låg
Kjelde – Brønd
Kjortel – Kjole/frakke til mænd
Klinede vægge – I modsætning til murede vægge var klinede lervægge opsat over spinkle ris
Klokke – Uldent underskørt
Klæde – Ordet betegnede købte stoffer til forskel fra hjemmelavede
Klyne – Tørv af æltet mosedynd
Knup/knop – Huggeblok
Korsklæde – Firkantet linned tørklæde, lagt i trekant, overkors. Oprindelig anbragt under, men senere over huen og smykket med broderi/kniplinger
Kovs/kovsken – Fladbundet fad med 2 ører (evt. uden ben) brugtes til ølpotte/vaskeskål
Kramklæder – Købte klæder; kramlærred var købt lærred i modsætning til hjemmelavet
Kube – Bikube, grynkube – løb af flettet halm eller halm og vidjer
Kullet – Farvetegning på kreaturer. “En kullet ko” manglede horn
Kue-gavl – Udskud ved gavl – hængekue
Kursej/kirsey – Løst vævet og stærkt opkradset groft uldstof, oprindelig fra byen Kirsey i Sussex i England
Kværn – Håndkværn, et par håndkværne (i bing), bestod – ligesom kværnen i møllen – af 2 riflede, runde sten, der malede kornet. “Bing” var trærammen omkring kværnen
Kåg – Mindre skib til sejllads i indre farvande
L
Langjern – Det forreste skarpe jern på ploven; skar furen løs og var sat fast i plovåsen
Legn – Drejeligt led til f.eks. fåretøjr
Lejrer/leder: Høsthaver (fading) til kornkørsel; vognsiderne/bestod af tremmer
Lejle – En lille beholder til øl – ølbimpel eller brændevinstræ
Lersætter/stættekar – Sorte mælkefade af ler; brugtes, når mælken skulle sætte fløde
Lin – Pandestrimmel af hørlærred, anbragt under huen. “Linned” – stof vævet af hør eller blår
Livstykke – Underklædningsstykke for overkroppen uden ærmer – særlig til børn
Lo – Tærskepladsen i laden, hvorfra den var afgrænset med lobalke
Lyngle – Le med kort, kraftigt blad til at slå lyng med
Lysegarn – Garn til lysenes væge af løstspundet hamp/bomuld
Lyseklov – Primitiv stage til at klemme tynd prås (lys) fast i
Lysesaks – Speciel saks til klipning (pudsning) af lysets væge
Læsestang – Træstang, der med for- og bagreb spændtes over korn- eller hølæsset
Løsholt – Vandrette tømmerstykker (sidebånd) i bindingsværk
M
Malekammeret – Rum i stuehuset, hvor håndkværnen stod – forrådskammeret
Malt – Byg sat i blød til spiring til ølbrygning
Manchesters – En slags fløjl, meget brugt til klæder, stammede fra byen Manchester
Manglefjæl og trille – Manglestok med trille/mangletøj. Anvendtes til rulning af tøjet; ofte brugt som kærestegave
Morter – Metalkrukke til at støde krydderien
Munk -: Lang lerflaske (stentøj) med smal hals og øre; også kaldet abraham, gråmand, gammelmand, bimpel, bimle og skægmand. Anvendtes bl.a. til øl i marken
Mælkestætter – Se lersætter
Mærplag/-føl – Mær betegnede hunkøn, fortrinsvis hos heste
N
Natskrin – Natstol, kloset
Naver – Bor til udboring af hjulnav
Netteldug – Lærredsagtigt stof, forarbejdet af nælde-taver, evt. stoffer af hør eller bomuld
Nød – Se ungnød
O
Olmerdug – Stof med hør- eller bomuldstrend og ulden islæt; oprindelig fra byen Ulm i Tyskland
Oplod – Overdel, som sammen med nederdelen udgjorde kvindens dragt. Ofte var oplod en løs bluse båret over en særk med bæreseler, eller oplod af blårlærred syet fast til nederdelen af blårlærred
Ostebænk/-hæk – Tremmehylde til ost
P
Pandepude – Pandestykke; sort, rektangulær pude (bind) af fløjl eller silke, kantet med sorte, hjemmegjorte kniplinger, glatte forneden, men pibede foroven
Pindhue – Strikket hue
Platmenage – Bakke eller opsats til krydderier
Plejl – Todelt håndredskab til tærskning af korn bestående af 2 stokke, skaft (handel) og slagel til at slå mod kornet; de 2 stokke var forbundet med et hængsel af læder
Plovhøvl – Høvl til at pløje brædder med
Plovsås – Hvilede på akslen mellem plovhjulene
Potpourri – Vellugtende stof (evt. i krukke)
Pregel – Pregl, gren, syleagtigt redskab
Pudesæt – Se pandepude
Pyramide – Amagerhylde (hængehylde) med 3-4 hylder i trekantform til udstilling af pyntelige glaskander og nips
R
Raskes/Arrask – Tarveligt, let uldstof; oprindelig fra byen Arras i Flandem
Remtræ – Tagremmen var de vandrette bælker foroven i bindingsværket, hvori de lodrette stolper var fæstnede
Retterbænk – Bænk/bord i køkken til anretning af mad
Rok – Redskab, hvor ulden blev spundet til garn ved hjælp af den hurtigt snurrende ten
Ry/rye – Groft, loddent og opkradset uldstof
Rålingshus/rollingshus – Beboelseshus = stuehus
Rå sten – Soltørrede, ubrændte sten. Sakses/saxes/sarses: Stof af saksisk uld
S
Salsirken – Lille fad/skål til smør, dyppelse mv. til at sætte på bordet
Sandtørv – Hedetørv
Segl – Håndredskab, krum kniv til afskæring af kom. – Aftryk i lak eller voks af en persons signet
Sejerværk – Stueur
Selde – Lav kasse af træ/halmkurv, hvor man siede melet til iblanding i dejen
Signet – Metalplade med ejermandens initialer – evt. våben eller andre figurer; blev ved underskriften trykt i voks/lak (segl)
Sime – Halmreb, der snoes til tækkereb til stråtaget
Sirts – Fint bomuldsstof med påmalede brogede mønstre
Skabilkenhoved – Træblok/hueblok – evt. til parykker
Skalmeje – Hyrdefløjte
Skammel – Løs bænk uden ryglæn – stod langs bordets stueside
Skattehavre – Utærsket havre til foder
Ske-jern – Håndværktøj til fremstilling af skeer
Skrav/skravl – Firkantet ramme med 4-6 opstående stærke pinde (stænger), som blev lagt over høstvognens fading (lejrer), for at vognen kunne rumme mere
Skrin – Lille kiste
Skudspade – Spade til skudtørv (mosetørv/klyne)
Skudtørv – Tørv, der gravedes hele op af mosen i modsætning til æltede tørv; navnet skudtørv brugtes i Limfjordsegnene, men andre steder brugtes betegnelsen “klyne”
Skuffel – Redskab til at sætte brød i ovnen med, også kaldet ovnspade
Skæghat – Kvindehue med hvid lærredsstrimmel – ofte kantet med kniplinger, anbragt langs kanten af huen over nakken fra øre til øre
Skærekniv med kiste – Se hakkelseskiste med kniv
Slagseng(ested)/slagbænk – Foldbænk – en bænk, der kunne omdannes til seng
Sold til korn – Ramme med svineskindsbund til at skille korn fra avner og halm
Specerier – Krydderier
Spigerbor – Gammeldags bor med vimmelskaft
Spølkum/spølskål – Stort drikkekar/hankeløs skål til afskylning og opvarmning af kopper mv. til varme drikke
Stald – Stalden var kun til heste, mens køerne stod i fæhuset
Standtønde – Fritstående tønde til foder
Stavkar – Trækar af lodrette stave sammenholdt med gjorde (vidjer/metal)
Stob – Gammelt ord for kande, også rummål for 2 potter eller 1/2 kande
Strenttæ/strænte/trångel – Haspetræ, garnvinde
Strippe – Stavkar med den ene stav forlænget til hank. Brugtes som malkespand
Strygehøvl – Snedkerens lange høvl
Støbekar – Kar til at sætte korn/malt i støb (i blød)
Svøbereb – Til hølæs i forbindelse med et læssetræ
Så/såe -: Stort vand- eller mælkekar båret på en stang også kaldet en bære-såe
T
Tag – Stråtage var oftere lavet af rughalm end rør. Materialet taltes i læs tag
Tapstol – Trebenet stol til bryggerkarret, også kaldet karstol
Tavelet/taburet – Hængehylde med 4-5 hylder, holdt sammen af lodrette – eller opad skrånende, da pyramide/amagerhylde, træstykker. Hylde til udstilling af pyntelige glas, kander og nips
Tejkurv – Kurv til færdigkartet uld (tøjer, tejer)
Tejne – Oval spånæske til madkurv
Timse – Hårtimse håndsigte især til mel
Tinrække/tinramme – Tallerkenrække
Tosellet/tosel/toslet – Toskaftet/toskaft: den enkleste lærredsvævning, hvor en islæt-tråd skiftevis gik over og under en trendtråd
Trefod – Jernring på 3 ben, hvorpå gryden blev anbragt i ildstedet
Tællestol/tællebænk – Stol/bænk til at sidde på samt fastgøre træstykket til, når man med en tællekniv forarbejdede træet til bi. a. træsko.
U
Udskud – Udskudshus, højremshus. Udskuddet er det knap 1 m brede mellemrum mellem den lave ydervæg og den bærende højrem med tilhørende ben (stolper). Over udskuddet løb udskudsremmen.
Uge – Vugge til børn
Ungnød – Ungkreatur
V
Vadmel – Groft, hjemmelavet stof, hvor i al fald rendegarnet var uld
Vindepind – Kort pind til at vinde garnnøgler på
Viserværk/vise-værk – Ur med kun een viser
Vråseng – Indelukket sengested/alkove -oftest i husets udskud
Våningshus – Stuehus
Vår – Uldent lagen
Æ
Æske – Betegnelse for møbler og lignende af asketræ
Ø
Øg – Gammel hest
Øksen – Fedestud
Ørk – Kiste