Efteråret har virkelig meldt sig her på matriklen med nedfaldsæbler og tunge, mørke skyer. Jeg har bagt på dette nyhedsbrev i nogle dage, og inden jeg satte mig til tasterne,
har jeg såmænd også bagt en plade gode chokoladesmåkager. Min skolelærer-hustru er svært tilfreds med resultatet – på sådan en indedag.
Indedage er for mig noget rart. Man tager sig måske en rask travetur først, og gør sig derved berettiget til at kaste sig over den indendørs favoritdisciplin.
Det er ikke kagerne. Tro mig, det er slægten, personalhistorien og jagten i de gamle skrifter. Og naturligvis foreningens aktiviteter og udvikling, som vi her vil fortælle lidt aktuelt om.
Efterårssæsonens første foredrag – fremragende!
Den 25. september nød vi henved 40 slægtsforskere godt af to timers spændende foredrag med en veloplagt Michael Dupont i vores dejlige mødelokale i Bolbro.
Der skal ikke på dette sted skrives referat, men det skal nævnes, at Michael Dupont pointerede to ting kraftigt.
Ved søgning i Arkivaler Online og i Daisy er det vigtigt, at vi nøje undersøger,
- Hvilken myndighed vi vil søge hos, benævnt med myndighedens officielle navn, og
- Hvad arkivaliet korrekt kaldes hos myndigheden.
Daisy er god til søgning i godsarkiver. Der kommer nemlig mere frem end i AO. Gå via Arkivskaber, Godsets navn.
Godsarkiverne rummer skifteprotokoller fra godsets jurisdiktion, som kan strække sig over flere sogne.
Der kom mange guldkorn, og vi har fået lov til at lægge Duponts flotte præsentation op på foreningens hjemmeside, www.dsodense.dk, hvor du kan ”se eller gense showet”.
Tjek den ud. Der er guld i gemmerne.
Næste Foredrag
Allerede Torsdag, 23. oktober 19:00-21:00 løber det næste foredrag af stabelen.
Foredraget hedder,
Ejendomshistorie på landet i 1600 – 1700 årene – vejen til at nå længere tilbage med slægten / v Ivan Kondrup
Ivan skriver, ”Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700-årene, begynder kildemængden at tynde ud, og udfordringerne med at finde slægten bliver større.
I tiden før de første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt.
Med baggrund i min forskning i Støvring og med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt, og frem til perioden med de første folketællinger.
Torsdag den 23. oktober kl. 19:00 til 21:00
Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense, Indgang K, via skolegården, 5200 Odense V
Gratis for medlemmer, gæster betaler 50 Kr. Og der er som altid kaffe / the og hyggesnak i pausen.
Slægts Café / ”Roderi”
Jørgen Nebber-Rasmussen kommer anden gang og holder oplæg om slægtsbøger.
Mandag, 27. oktober 10:00 – 12:30, Slægtsbøger
Oplæg ved Jørgen Nepper-Rasmussen omkring slægtsbøger.
Bagefter drikker vi en kop kaffe eller te og hjælper hinanden med slægtsforskningen. Dette kan evt. ske i mindre grupper.
Medbring evt. bærbar PC, noget af det du arbejder med, eller et problem du gerne vil have løst.
Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense, Indgang K, via skolegården, 5200 Odense V
Gratis for medlemmer, gæster betaler 50 Kr.
Gotisk Læsekreds
Den Gotiske Læsekreds i DS Odense er for jer der er tilmeldt i forvejen.
Næste gang – efter efterårsferien, 20. oktober, 12:30 – 15:00
Hjælp til slægtsforskning på Rigsarkivet
Torsdag, 6. november 10:15-12:15
Rigsarkivet Odense, Jernbanegade 36, 5000 Odense, Danmark
Frivillige fra Danske Slægtsforskere Odense, sidder i frokoststuen, klar til at hjælpe med din slægtsforskning.
Det er gratis at deltage.
Hjælp til slægtsforskning på biblioteket
Lørdag, 8. november 11:00-13:00
Odense Hovedbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense, Danmark
Frivillige fra Danske Slægtsforskere Odense, sidder klar til at hjælpe dig med slægtsforskning.
Lokalenummer står på infotavlen i foyeren, ellers spørg ved informationen.
Det er Gratis at deltage
Der er igen kommet friske uploads på Arkivalieronline
I august og september har både Rigsarkivets scanningscenter og frivillige fotografer leveret nyt materiale.
Blandt de mange kilder finder du denne gang især retsprotokoller fra by- og herredsfogeder – en guldgrube for dig, der vil følge sagerne tæt på de mennesker, de handlede om.
12 nyttige ord om retskilder
Når du vil finde en sag i retssystemet før retsreformen i 1919, er der en række embedsmænd og protokoltyper, som er gode at kende.
Nyt fra Rigsarkivet, modtaget i dag
Jeg synes, det lægger sig fint i forlængelse af Michael Duponts gode søge-fif, som ovenfor nævnt.
Nyt på Arkivalieronline – august og september 2025
- Byfoged: Embedsmand i købstæder (ca. 1300–1919) med ansvar som både dommer og politi. Typiske sager var tyveri, gældstvister og ordensbrud.
- Herredsfoged: Embedsmand på landet (ca. 1300–1919), der dømte i lokale retssager og havde politimyndighed. Bruges ofte i nabostridigheder, slagsmål eller tjenesteforhold.
- Birkedommer: Dommer i særlige retskredse kaldet birker (1600–1919), ofte knyttet til godser. Behandlede bl.a. jord- og ejendomstvister.
- Foged: Myndighedsperson, der stod for tvangsfuldbyrdelse af domme, fx udlæg og arrest. Før 1919 havde fogeden også dømmende magt.
- Politiprotokol: Dagbog over politiets sager (1700–1900-tallet). Indeholder typisk bøder for uorden, småtyverier eller anholdelser.
De er en værdifuld kilde til at forstå almindelige menneskers liv og samfundets normer og rummer ofte oplysninger, du ikke finder i kirkebøgerne – fx alder, bopæl og relationer - Domprotokol: Registrerer domme og afgørelser i både civile sager og straffesager, fx arv, gæld, vold og tyveri.
- Justitsprotokol: Hovedprotokol med alle retssager i kronologisk orden. Bruges til at følge en sag fra start til slut.
- Retsprotokol giver et detaljeret indblik i lokale sager, fx tyveri, vold eller ægteskabsbrud. De viser ikke kun domme, men ofte også vidneforklaringer og procedurer.
Læs Rigsarkivets vejledning om straffesager i underretterne - Ekstraretsprotokol: Bruges til hastesager uden for almindelig retstid – det vil sige dem, der ikke kunne vente til næste ordinære retssamling.
De kan fx indeholde forhør eller vigtige anholdelser. - Sagliste: Register over indkomne sager med henvisning til sidetal/folionummer i de relevante protokoller.
- Forhørsprotokol: Indeholder vidneforklaringer og sigtedes udsagn i begyndelsen af en straffesag.
- Strafferegister: Register over tidligere domme og straffe.
God jagt gennem retskilderne!
Domprotokoller giver et enestående indblik i straffesager gennem 1700- og 1800-tallet. (Løve Herred, Domprotokol, 1835-1845 opslag 50)
Politiprotokoller viser små og store hændelser i lokalsamfundet. (Køge Byfoged, Politiprotokol, 1869-1874 opslag 390)
Dette kan selvfølgelig også læses på www.rigsarkivet.dk
Kender du Danske Slægtsforskeres Landsforening ?
Hvis du ikke allerede er medlem af landsforeningen Dansk Slægtsforskere, vil vi anbefale dig at surfe en tur ind omkring www.slaegt.dk og danskernes historie online på www.slaegtsbibliotek.dk og måske få lyst til et medlemskab.
Mette Fløjborg er på www.flojborg.dk
Gå ind og se, hvad hun holder oplæg om. Fløjborg Fortæller er Mettes online-kanal, så du kan se det, hvor du vil.
Her kan du også læse om hendes nye udgivelse, Grundbog i slægtsforskning.
Næste gang vi skriver ud, vil du få nyheder om foreningens nye hjemmeside, som har været længe undervejs, men som nu får et tiltrængt løft. Den vil blive lanceret ”lige straks”.
Venlig hilsen
Keith Fobian
Formand