Den dejlige maj måned med flot vejr har i den grad mindet mig om, at foreningens aktiviteter stærkt nærmer sig den årlige sommerpause. Sollyset kalder på os med varme, D-vitaminer, motion og lyse nætter. Hvordan med din slægtsforskning i den periode? Nogle af os fortsætter på lavt blus, andre sætter den på fuld pause.
Jeg kender også et par stykker, der i løbet af sommeren vil besøge steder, hvor anerne har slået deres folder og måske sat nogle spor. Personligt vil jeg også sørge for jævnligt at vedligeholde min gotiske læsning.
Online kan vi køre på, næsten som vi har lyst og tid til, men vær opmærksom på at Rigsarkivet som vanligt har annonceret betydelige ændringer i åbningstider og service i sommerperioden, læs mere nedenfor.
Referat af Danske Slægtsforskere Odenses generalforsamling den 24. april 2024Referatet fra generalforsamlingen er nu underskrevet og godkendt. Er vedhæftet som PDF-fil.
Du kan stadig nå at deltage i nogle af foreningens gode arrangementer inden sommeren
Torsdag den 30. maj kl 19:00 – 20:00 er der et Online oplæg om erindringsmedaljer
Mette Fløjborg fortæller om erindringsmedaljer for deltagelse i 1848-1850 krigen og/eller 1864 krigen.
Du kan følge det hjemme hos dig selv via linket i vores kalender på hjemmesiden.
Deltagelse er gratis og alle er velkomne.
Torsdag den 6. juni kl. 10:15 – 12:00 er der Hjælp til slægtsforskning på Rigsarkivet
Vores to frivillige hjælpere sidder klar i frokoststuen på 1. sal.
Adressen er Jernbanegade 36, 5000 Odense C.
Deltagelse er gratis og alle er velkomne.
Lørdag den 8. kl. 11:00 – 13:00 er der Hjælp til slægtsforskning på Hovedbiblioteket
Frivillige fra foreningen sidder klar til at hjælpe dig med slægtsforskningen. Tag gerne din bærbare PC med eller nogle oplysninger noteret på papir, som du gerne vil have hjælp til at komme videre med.
Adressen er Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C.
Ved ankomst finder du lokalets LOKALENUMMER PÅ SKÆRMEN I FORHALLEN
Deltagelse er gratis og alle er velkomne.
Sommerens åbningstider i Rigsarkivet
Rigsarkivet har ændrede åbningstider om sommeren.
Læs om hvordan læsesale og fjernlån holder åbent over sommeren 2024 her.
https://www.rigsarkivet.dk/nyheder/sommerens-aabningstider-i-rigsarkivet-2/
Det er værd at notere sig, at Læsesalene i Odense, Viborg og Aabenraa holder lukket i perioden fra den
1. juli – 2. august.
Fra Danske Slægtsforskere (Landsforeningen på Slaegt.dk)
Danske Slægtsforskere inviterer igen i år til Slægtshistorisk weekend på Kysthotellet i Grenå i weekenden fra 4. til 6. oktober.
Eventet byder på en række spændende foredrag af gode foredragsholdere og rig lejlighed til hyggeligt samvær og inspirerende samtaler om den fælles interesse, slægtsforskningen.
Se mere på Slaegt.dk
Fra Sveriges Släktsforskarförbund
Der holdes Slægtsforskerdage i Sverige 24. – 25. august 2024. Arrangementet finder i år sted i Malmø i Baltiska Hallen, og kan måske have interesse for nogle af vores medlemmer med svenske aner.
Læs mere om dette stort anlagte event på https://sfd2024.se
Bestyrelsen ønsker foreningens medlemmer en god sommer
Venlig hilsen
Keith Fobian
Formand
Danske Slægtsforskere Odense
