Nyhedsbrev februar 2025

Hvis du har lyst til inspiration og måske kan bruge noget direkte hjælp og vejledning, har vi nogle gode tilbud til dig her.

Så er der slægtsroderi med spændende indhold igen

Slægtsroderi allerede nu på mandag den 3. februar kl. 10:00

Dagens oplæg:

Ancestry – Danske kirkebøger 1812-1924.

Klaus Guldager dykker ned i afsnittet om Ancestry i den nye bog “Med Adam i arkivet”.

Kom og snak med Klaus om hans opdagelser og om det, som bogen kan.

Derefter er der slægtsroderi, hvor vi hjælper hinanden og drikker en kop kaffe / the.

Det er i Bolbro – som altid…

Odense Kultur- og Idrætshus, lokale K, Stadionvej 50, 5200 Odense V

En arv er tilfaldet foreningen

Boet efter et tidligere medlem besluttede, at Danske Slægtsforskere Odense skulle arve medlemmets udgave af TRAP Danmark 3. Omarbejdede Udgave i fem fine bind fra 1904.
Vi er selvfølgelig taknemmelige for at blive betænkt.

Billeder af arven:

image.png b86516d5-0d4a-4664-8678-b45c72dcab70.png

Bestyrelsen har besluttet disse fine bøger udbydes blandt medlemmerne.

Er du interesseret i bøgerne, så send en besked til formand@dsodense.dk 

Hvis der melder sig mere end en interesseret, trækker vi lod på næste bestyrelsesmøde.

NB! Bøgerne er ret tunge og sendes ikke, men kan afhentes i Bolbro efter nærmere aftale.

Slægtsroderi igen på onsdag den 5. februar. 

Aftenforestilling i Bolbro kl. 19.

Denne aften tager Margit sig af, her er lidt info:

Hovedemnet er “Fri Leg”, det vil sige vi tager de emner op som deltagerne kommer med.

Et emne kunne være “on-line slægtsroderi”, Margit forsøger at koble sin PC på

Mette Fløjborgs on-line meeting omkring kilder.

Så kan alle følge med og se, hvordan et sådan et møde foregår og hvordan man kobler sig op.

Derefter er der kaffe og fri snak.

Odense Kultur- og Idrætshus, lokale K, Stadionvej 50, 5200 Odense V

Slægtsroderi mandag den 17 marts klokken 10, ja, vi er tidligt ude.

Her vil Søren gennemgå Transkribus, det spændende forsøg på at transskribere gotisk helt digitalt.
Søren vil forsøge at transskribere forskellige dokumenter, så vi kan se, hvordan det foregår.

I fællesskab prøver vi nogle af de udfordringer og muligheder programmet giver.

Programmet er gratis at bruge i en hvis udstrækning. Man kan transskribere 100 dokumenter om måneden,
typisk kan det godt være man skal bruge nogle forsøg på et enkelt dokument.
Man skal også forvente at man skal bruge tid på at rette resultatet.

Sæt kryds i kalenderen den formiddag. Det bliver ikke kedeligt.

På fisketur…

Vi vil gerne høre om, hvad I som medlemmer kunne tænke jer, at vi tager op, når vi mødes til slægtsroderi.

Skriv til os på formand@dsodense.dk  eller sig det til en af dem der står for møderne.

Venlig hilsen

Keith Fobian

Formand