Danske Slægtsforskere Odense

DIS-Odense har fået nyt navn - www.dsodense.dk

Hvad får du for 100 kr. om året?

Adgang til 60-70 arrangementer - masser af nyhedsbreve - adgang til hyggeligt samvær med slægtsforskere - mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer.

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. 
Vi arbejder alle frivilligt for den gode
sag: SLÆGTSFORSKNING! 
Bankkonto: 2024-6284614192
eller MobilePay: 34969

Når en bonde får en gård i fæste laves der en kontrakt, nemlig et fæstebrev mellem fæsteren og godsejeren, som ejer gården og jorden. Fra 1719 udstedes fæstebrevet i to eksemplarer og derudover indføres det i godsets fæsteprotokol.

Man kunne fæste en gård, et husmandssted, en mølle, en smedje, et stykke jord mm., altså bygninger eller jord, som lå på godsejerens jord. Ved indgåelse af kontrakten betalte man en indfæstningsafgift og fik retten til at bruge og dyrke stedet. Til gengæld skulle man gøre noget for godsejeren og betale løbende afgift til ham - det blev skrevet ind i fæstebrevet og i fæsteprotokollen. 

Rigsarkivet (RA) har lagt langt de fleste fæsteprotokoller online, men godserne har faktisk ikke afleveringspligt til dette materiale, så en del befinder sig desværre ude på godserne stadigvæk - hvis de da overhovedet er bevaret. Så moralen er: Kender du en godsejer: Så overtal ham/hende til at aflevere materialet til Rigsarkivet, så vi alle kan få glæde af det.

Udover det online materiale, der kan seses som billeder på Rigsarkivets hjemmeside, har Danske Slægtsforskere Odense lavet en hjemmeside, www.faesterogskifter.dk hvor du kan søges på fæstere i hele landet. Her er indtastet fæsterens navn, stednavnet, datoen for fæstet og den tidligere fæsters navn. De sidste er ofte interessant, for gårde og husmandssteder gik tit i 'arv' mellem far og søn eller svigersøn, som blev tvunget til at gifte sig med datteren. Det var også helt almindeligt, at en ny fæster overtog en enke i huset. 

 

Her kommer 2 eksempler på, hvordan du finder frem til dine forfædres fæster:

EKSEMPEL 1 - DEN LETTE:

Start altid på hjemmesiden www.faesterogskifter.dk

Vælg Fæster og skriv lidt af navn og stednavn. Vi vil søge efter Daniel Johansen, Taarup på Østfyn.og nogle af sønnerne bliver døbt Fløjborg hen ad vejen.

Søgning: Fornavn: 'dan', efternavn = 'joh', amt = 'svendborg'

Her kommer flere frem, men kun en fra Taarup i Frørup sogn. Klik på personen, og klik videre ind på en oversigt over hans fæste. Bemærk noterne om ham, f.eks. at han hænger på enken... Vælg derefter link ind til siden i fæsteprotokollen, hvor hans fæste findes.

En ny søgning kunne være at se, om han også optræder som 'forrige fæster'. Søgning: Sted = 'frø', amt = 'svendborg', Forrige fæster: 'daniel'. Det gjorde han. Fæstet går videre i 1836, fordi Daniel dør. Så blev jeg så klog og kan skrive dette ind i min slægtsforskning. 

 

EKSEMPEL 2 - DEN TUNGE METODE:

Her er en oversigt over, hvilke godser, der lå i hvilke sogne. Man skal nemlig kende godsets navn for at finde personen.

Stedregister, Nørrejyske godsarkiver - på side 103 i bogen (opslag 111) kommer sognene i alfabetisk orden og derefter en henvisning til, hvilke godser, der fandtes i sognet.
Der findes tilsvarende register for Fyn (link følger) og måske også for Sønderjylland og Sjælland - det er vi ved at udnersøge.

Rigtig mange fæsteprotokoller og navneregister findes online, og dem får du i givet fald vist på skærmen, når du søger på Rigsarkivet (RA)'s hjemmeside www.sa.dk:

Søg på ARKIVSKABER 'godsets navn' og ARKIVSERIE 'fæste'.  

Du skal starte med at finde personen i Navneregister til fæsteprotokol eller Register til fæsteprotokol (hedder lidt forskelligt efter hvilken medarbejder hos RA, der har registreret materialet).. Dér finder du dato for fæstet samt en henvisning til protokolnummer og sidetal i protokollen, f.eks. II 319.

Derefter finder du arkivalien Fæsteprotokol, som omfatter den givne dato. Og finder protokol II og bladerer op på den håndskrevne side 319.

Findes protokoller og navneregistre ikke online, må du afsted til den afdeling af RA, som har protokollen liggende.

EKSEMPEL 2 - DEN TRÆLSE METODE:

Her kommer et eksempel på en protokol, der ikke findes online:

Anders Jeppesen dør i 1763 i Gudbjerg sogn, Gudme Herred, Svendborg amt. Anders var fæstebonde. Mon hans søn overtager gården i fæste efter ham? Sønnen hedder Willum (måske Wilhelm) Andersen, født ca. 1743, død 1827 i Gudbjerg. Bonde i Gudbjerg sogn, Gudme Herred.

Registratur for Fyn, se denne artikel (der både handler om fæster og skifter): Skifter - hvor finder jeg dem? Slå op under sognets navn og pejl dig ind på hvilket gods der er tale om. I sogneregistret fandt jeg ud af at der var tale om Mullerup gods.

I resten af landet må du ved hjælp div. hjemmesider pejle dig ind på, hvad godserne hed i området og derefter søge efter fæsteprotokollen på www.sa.dk

Navneregistret til fæster for Mullerup gods findes desværre ikke online, så den må bestilles til gennemsyn på Rigsarkivet i Odense. (Affotografering er i gang nu... - men der skal også være eksempler på det svære...). Søgeord i Daisy: ARKIVSKABER: 'mullerup' og ARKIVSERIE: 'fæste'

I navneregistret fandt jeg:

  • Willum Jeppesen * Dongs Højrup. G. Lakkendrup 02.01.1775, I 112 (Romertal I betyder protokol nr. 1, det næste er sidetallet)
  • Willum Andersen * Gudbjerg, G. der 06.06.1775, I 113 (G står for Gårdfæster)
  • Peder Jeppesen * Dongs Højrup G. Gudbjerg 06.04.1739, I 35
  • Anders Jeppesen * Dongs Højrup, G. Gudbjerg 29.04.1741, I 37 (Rasmus Rasmussen) (Navnet i parentes er den person han overtager fæstet efter)
  • Hans Jeppesen * Dongs Højrup G. Høje 11.03.1752, I 67 (Christian Hansen)
  • Rasmus Jeppesen i Dongshøjrup G. der 28.01.1764, I 88 (Faderen Jeppe Andersen +)
  • Anders Wilhelmsen i Gudbjerg G. der 12.04.1814 II 14 (Faderen, Vilhelm Andersen)

Selve fæsteprotokollerne var desværre heller ikke online (foto i gang nu), men jeg skal have fat i bog nr. 1 og 2 for Mullerup Gods. Søgeord i Daisy: ARKIVSKABER: 'mullerup' og ARKIVSERIE: 'fæste'. Derefter bestiller jeg fæsteprotokol I.

Jeg slår op på de anførte sidetal og tager et antal fotos af de relevante sider.

 

REGISTRERING AF DINE FUND:

Og så er det i alle tilfælde tid til at komme hjem og registrere fundene i din slægtsforskning. Billederne af skifteprotokollen gemmes og knyttes til personens 'kartotekskort' i dit slægtsforskningsprogram. Derudover oprettes en Begivenhed, der hedder Fæste. Dér beskriver du hvad han fæstede og hvilken dato - og selvfølgelig gerne de spændende detaljer fra skifteprotokollen, f.eks. om der følger en enke eller en grim datter med i 'købet'. HUSK KILDE til oplysningerne: Fæsteprotokol, Mullerup gods, 17xx-18xx, side 113.