Start altid på www.faesterogskifter.dk med at lede efter dine forfædres skifte. HVIS du finder skiftet dér, sparer du dig selv for en masse bøvl. Men hvis ikke du finder skiftet, har du brug for at læse videre ;-).  

Hvem er skiftemyndighed?

Et skifte kan være registreret flere steder afhængigt af afdødes stand eller bopæl. Her kommer nogle eksempler:

Amt - Amtmanden behandlede skifter for godsejere, hovedgårdsforpagtere og deres familier.
Gods - Godsejeren var frem til 1851 skiftemyndighed for de bønder og deres familier, der var lejere, fæstere, forpagtere og godsets ansatte. Den afdødes bopæl og godset kan godt være langt fra hinanden, da godserne ofte ejede jord i flere sogne (og amter).
Birkedommer - Behandlede samme typer skifter som godsejere.
Byfoged - Byfogeden behandlede skifter for personer, som boede i byerne.
Herredsfoged - Herredsfogeden behandlede skifter for personer på landet (som ikke boede på jord ejet af godserne).
Regimentsfoged - Ryttergodsets skifter, altså personer, der boede på ryttergodsets jord.
Skifteret I nyere tid blev skifterne behandlet i den ret/skifteret, som den døde hører til.
Sogn - Sognene behandlede skifter for personer, der boede på kirkens jorder samt fattiglemmer.

Læs mere om skifter på Rigsarkivets hjemmeside: https://www.sa.dk/da/hjaelp-og-vejledning/rigsarkivets-online-vejledninger/skiftearkivalier-kom-godt-gang/

Før 1851: Skiftemyndigheden var alle dem, vi lige har nævnt, på nær retterne. Fra 1851: Skiftemyndighed er retten, retskredsen.

Hvilken ret eller foged skal jeg lede hos?
Brug www.digdag.dk til at finde ud af, hvad myndigheden kaldes i det år du vil lede i. Indtast årstal øverst til venstre og under ’retslig’ prøver du dig frem med punkterne indtil der vises omkredse af myndigheden på landkortet. Zoom ind på kortet og navigér rundt med de små håndtag i kanten af kortet. Klik på byen og aflæs øverst til venstre hvad myndigheden hedder. Men læs lige resten af artiklen først...

Hvad kan jeg finde i skifteprotokollen?

• Dødsboer
• Konkursboer
• Testamenteoprettelse
• Skifte i levende live
• Skifte af uskiftede boer (når enken eller enkemanden vil giftes igen)

HVORDAN FINDER JEG ET SKIFTE?

Start altid på www.faesterogskifter.dk - her skal du nemlig ikke bekymre dig om skiftemyndighed.

Hvis det ikke virker, må du til næste trin: www.sa.dk – Søg og bestil

Her er en oversigt over, hvilke godser, der lå i hvilke sogne i Nordjylland. Man skal nemlig kende godsets navn for at finde personen i et skifte fra godserne: Stedregister, Nørrejyske godsarkiver - på side 103 i bogen (opslag 111) kommer sognene i alfabetisk orden og derefter en henvisning til, hvilke godser, der fandtes i sognet.
Der findes tilsvarende register for Fyn (link følger) og måske også for Sønderjylland og Sjælland - det er vi ved at undersøge.

Indtast myndighedens navn i feltet ’Arkivskaber’ og skriv ’skifte’ i næste felt. Derefter en datorække fra personens dødsår og 4-5 år frem.

Forskellige typer skiftearkivalier

Navneregister til skifteprotokol/navneregister til skiftesagliste. Start altid her. Find personen og se hvilket sidetal den døde skal findes på.

Skiftesagliste. Alle døde indføres i datoorden. Sagen tildeles et nummer. F.eks. 14/1932 som betyder sag nr. 14 i dette årstal. Eller 14 1932/33 (nogle gange skilte de ’skifteåret’ midt på året)

Skifteprotokol. Heri skrives om de boer, hvor der var noget at arve.

• Hvem er arvingerne
• Beskrivelse af indbo og pengebeholdninger
• Fordeling af arven

Protokollen er et referat af retsmøderne, altså ført i datoorden. Sagen (sagsnummeret) kan føres deri flere gange, nemlig en gang for hvert retsmøde. Eksempel

1. gang få dage efter dødsfaldet, hvor det bestemmes, hvilken type bo det skal være. Ofte vil boets ejendele være opremset i en ’registrering’.
2. gang, hvis der er noget der skal afklares, f.eks. arvinger der ikke kan opdrives.
3. gang hvor boet afsluttes og arvens fordeling bestemmes.
4. gang kan være noteret, når arve-/boafgiften er betalt.

Skiftedokumenter. Kan indeholde alt muligt. Ligger i sagsnummerorden med et omslag for hver sag. Ikke altid bevaret, men der kan findes interessante bilag til skiftesagen her. Men start IKKE med at bestille skiftedokumenter. Start med Skiftesagliste og Skifteprotokol.

Hvorfor fandt jeg ikke min slægtning i skifteprotokollen?

I nogle perioder førte man kun de boer i protokollen, hvor der var noget at arve. Dvs. fattige folk og børn uden formue blev ikke nævnt med et ord. I andre protokoller føres ALT, det kaldes ofte en registreringsprotokol.

4 EKSEMPLER AT LEGE MED

1 SKIFTE efter Hans Pedersen, død i 1760-erne i Vester Brønderslev, Hjørring amt

Søg på www.faesterogskifter.dk: fornavn: hans, efternavn: ped, Hjørring amt, evt. årstal 1760-69

• Hans skifte i 1764 er fundet
• Han er gift med Karen Christensdatter
• Skifteuddrag fortæller om døtrene Ane og Kirsten Hansdatter
• Læs også selve skiftet i skifteprotokollen ved at klikke på side 124

Søg efter ægtefællens skifte ved at klikke på ægtefællen – der vises nogle FORSLAG til ægtefæller. Prøv dig lidt frem… Vi ved f.eks., at hun nok er død EFTER 1764.

• Et bud kunne være Karen Christensdatter, død 15.12.1775
• Hun er gift 2. gang med Otte Christensen, og 1. gang med Hans …, som hun har

       døtrene Ane og Kirsten med! Dvs. det er den rigtige, vi har fundet.

• Læs også det originale skifte i skifteprotokollen ved at klikke på sidetal 157

NB: Man kunne nu indberette til www.faesterogskifter.dk, at Karens 1. mand hed Hans Pedersen, skifte nr. 49, 1764, side 124

2 ARVING Mette Jensdatter, Dejret, Tved, Randers amt

Vi kan ikke komme længere tilbage i slægtsforskningen. Mette var 18 år og tjenestepige i FT 1787 – men hvem er hun datter af?

Søg efter hende på www.faesterogskifter.dk som arving i et skifte - derved finder vi måske hendes forældre.

Søg: Tved, Randers amt, arving: mette jensdatter

Muligt match: Jens Pedersen, død 1794, gift med Mette Nielsdatter. Han har en arving på 24 år, der hedder Mette Jensdatter. Værd at kigge nærmere på… Læs skriftet og gransk helst andre kilder også, før du drager den endelige konklusion.

3 SKIFTE Lars Nielsen, vævermester, Kongensgade 40, Odense

Død i 1894 i Odense, er der mon et skifte på ham? Hans hustru hed Sophie og er død før ham.

Søg på www.faesterogskifter.dk efter Lars Nielsen, Odense, 1894-1894, ægtefælle: sophie

• Der findes et skifteuddrag på ham
• Læs skiftet på side 197 i skifteprotokollen. Hov, er han der ikke? Husk at side 197 fortsætter på BAGSIDEN af arket, altså i næste opslag.

4 SKIFTE Anne Marie Ottesen, f. Rasmussen, død i Odense, gift med skrædder Hans Ottesen

Hun er død i 1882. Hvem er hendes arvinger?

Søgning på www.faesterogskifter.dk gav ikke noget…

Gå til www.sa.dk

Vælg Søg og bestil og Avanceret søgning.

Arkivskaber er den retskreds, hvor skiftet fandt sted. Navnet må indeholde ordet ’Odense’, så derfor skriver vi Odense i feltet.

Arkivserie må indeholde ordet ’skifte’. Årstal fra og til udfyldes med 1882-1883.

Vi ser nu på listen, at Odense Byfoged er den korrekte arkivskaber.

Interessante arkivalier kunne være:

• Navneregister til skifteprotokol 1881-1883
• Skifteprotokol 1881-1883

Hvis navneregistret er online står der "Læs arkivaliet" på den grønne knap, hvis det ikke er online, står der Start bestilling.

Når navneregistret er bestilt eller fundet online, slår man op under mandens eller kvindens navn. Dette navneregister er online, under bogstav O finder vi  "Hans Ottesens kone, Anne Marie Rasmussen" og der er en henvisning til skifteprotokollens side 170.

Derefter slår vi op i skifteprotokollen for det pågældende årstal og bladrer frem til side 170 i bogen.

Hvis protokollen IKKE er online, kan du, hvis du er lidt durkdreven, bestille skifteprotokollen samtidig med navneregistret. Så har du begge bøger at bladre i, når du kommer ind på læsesalen.

På side 170 ses hendes 8 børn remset op og der står at manden sidder i uskiftet bo, og der står adressen på den faste ejendom de ejer.

---

Har du lyst til at hjælpe med at gøre www.faesterogskifter.dk endnu bedre? Du kan

• indtaste navneregistre
• lave skifteuddrag

Gå til www.faesterogskifter.dk og vælg BLIV INDTASTER.