Danske Slægtsforskere Odense

DIS-Odense har fået nyt navn - www.dsodense.dk

Hvad får du for 100 kr. om året?

Adgang til 60-70 arrangementer - masser af nyhedsbreve - adgang til hyggeligt samvær med slægtsforskere - mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer.

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. 
Vi arbejder alle frivilligt for den gode
sag: SLÆGTSFORSKNING! 
Bankkonto: 2024-6284614192
eller MobilePay: 34969

gravstenStart altid på www.faesterogskifter.dk med at lede efter dine forfædres skifte. HVIS du finder det dér, sparer du dig selv for en masse bøvl. Men hvis ikke du finder skiftet, har du brug for at læse videre ;-).

 

 

Hvem er skiftemyndighed?

Et skifte kan være registreret flere steder afhængigt af afdødes stand eller bopæl. Her kommer nogle eksempler:

Amt - Amtmanden behandlede skifter for godsejere, hovedgårdsforpagtere og deres familier.

Gods - Godsejeren var frem til 1851 skiftemyndighed for de bønder og deres familier, der var lejere, fæstere, forpagtere og godsets ansatte. Den afdødes bopæl og godset kan godt være langt fra hinanden, da godserne ofte ejede jord i flere sogne (og amter).

Birkedommer - Behandlede samme typer skifter som godsejere.

Byfoged - Byfogeden behandlede skifter for personer, som boede i byerne.

Herredsfoged - Herredsfogeden behandlede skifter for personer på landet (som ikke boede på jord ejet af godserne).

Regimentsfoged - Ryttergodsets skifter, altså personer, der boede på ryttergodsets jord.

Skifteret I nyere tid blev skifterne behandlet i den ret/skifteret, som den døde hører til.

Sogn - Sognene behandlede skifter for personer, der boede på kirkens jorder samt fattiglemmer.

Læs mere om skifter på Rigsarkivets hjemmeside

https://www.sa.dk/da/hjaelp-og-vejledning/rigsarkivets-online-vejledninger/skiftearkivalier-kom-godt-gang/

Før 1851

Skiftemyndigheden var alle dem vi lige har nævnt på nær retterne.

 

Fra 1851

Skiftemyndighed er retten, retskredsen.

 

Hvilken ret eller foged skal jeg lede hos?

Brug www.digdag.dk til at finde ud af, hvad myndigheden kaldes i det år du vil lede i.

Indtast årstal øverst til venstre og under ’retslig’ prøver du dig frem med punkterne indtil der vises omkredse af myndigheden på landkortet.

Zoom ind på kortet og navigér rundt med de små håndtag i kanten af kortet..

Klik på byen og aflæs øverst til venstre hvad myndigheden hedder.

 

Hvad kan jeg finde?

  • Dødsboer
  • Konkursboer
  • Testamenteoprettelse
  • Skifte i levende live
  • Skifte af ’uskiftede boer’ (når enken vil giftes igen)

 

Hvordan finder jeg skiftet?

Start altid på www.faesterogskifter.dk - her skal du ikke bekymre dig om skiftemyndighed.

Derefter www.sa.dk – Søg og bestil

Her er en oversigt over, hvilke godser, der lå i hvilke sogne. Man skal nemlig kende godsets navn for at finde personen i et skifte fra godserne.

Stedregister, Nørrejyske godsarkiver - på side 103 i bogen (opslag 111) kommer sognene i alfabetisk orden og derefter en henvisning til, hvilke godser, der fandtes i sognet.
Der findes tilsvarende register for Fyn (link følger) og måske også for Sønderjylland og Sjælland - det er vi ved at udnersøge.

Indtast myndighedens navn i feltet ’Arkivskaber’ og skriv ’skifte’ i næste felt. Derefter en datorække fra personens dødsår og 4-5 år frem.

 

Forskellige typer skiftearkivalier

Navneregister til skifteprotokol

Start altid her. Find personen og se hvilken skifteprotokol/side han findes.

 

Skiftesagliste

Alle døde indføres i datoorden. Sagen tildeles et nummer. F.eks. 14/1932 som betyder sag nr. 14 i dette årstal. Eller 14 1932/33 (nogle gange skilte de ’skifteåret’ midt på året)

 

Skifteprotokol

Heri skrives om de boer, hvor der var noget at arve.

  • Hvem er arvingerne
  • Beskrivelse af indbo og pengebeholdninger
  • Fordeling af arven

Protokollen er et referat af retsmøderne, altså ført i datoorden. Sagen (sagsnummeret) kan føres deri flere gange, nemlig en gang for hvert retsmøde. Eksempel

1. gang få dage efter dødsfaldet, hvor det bestemmes, hvilken type bo det skal være. Ofte vil boets ejendele være opremset i en ’registrering’.
2. gang, hvis der er noget der skal afklares, f.eks. arvinger der ikke kan opdrives.
3. gang hvor boet afsluttes og arvens fordeling bestemmes.
4. gang kan være noteret, når arve-/boafgiften er betalt.

 

Skiftedokumenter

Kan indeholde alt muligt. Ligger i sagsnummerorden med et omslag for hver sag. Ikke altid bevaret, men der kan findes interessante bilag til skiftesagen her.