Danske Slægtsforskere Odense

Denne alfabetiske samling af ord fra skifter er en samling fra flere forskellige oversigter, desværre uden kildehenvisning.

Adrienne/adriane - Oprindelig løs negligedragt med slæb
Agesæt/afsæ - Overdel til stadsvogn
Alkoveseng - Indelukket seng, sengested. Hvis selve sengen ikke blev vurderet i skiftet, betyder det, at det drejede sig om en indbygge seng (alkove), der børte til husets nagelfaste ting
Arre - Kornsorten havre
Bageovn - Stor ovn af ler
Bagplov - Den egentlige plov, mens forstillingen, hjulene, kaldtes forplov eller hjulene
Bagstol - Stol med ryglæn
Barchent - Tykt stof af bomuld eller halvt hør og halvt bomuld - evt. til dynevår eller foerstof
Bay/baj/boj/boy - Tykt, groft, løst vævet uldstof, valket og kradset. Kendt fra 1500-Arene
Bede - Kastreret vædderlam
Bild-/biljern - Bille- eller bildehammer til bildning/skærpning afmøllesten
BilæggerkakkeIovn - Lukket varmeovn i stuen. Fyredes bagfra - fra køkkenet
Binding - Betegnelse for husets fag. Bing: Firkantet træramme, f.eks. omkring håndkværn, - også mindre aflukke til gryn, malt eller salt, se fig. illustration.
Bismer(vægt) - Toarmet vægtstang med en krog i den ene ende samt et lod i den anden, forsynet med håndtag til ophængning.
Bitræ - Bistade til bikuber
Blakket - Parve på kreatur
Blommet - Blomstret - især om stof
BIæsset/blisset - Farvetegning i hovedet af visse husdyr, specielt heste og køer
Blårgarn - Garn spundet af de grovere, fra sorterede taver afhør, evt. hamp.
Blårlærred - Stofvævet af blårgarn
Boldgryde - Oprindelig vist en udbuget gryde - men også en hue, der kan trækkes ned over øreme
Bollet stud - Stud, der er blevet kastreret som voksen
Bolster - Linned, underdynevår, evt. stribet
Bombasin - Oprindelig italiensk silkestof til foer. Senere betegnelse for flere forskellige stoffer, f.eks. glat uldstof af kamgarn eller stof med silkeklæde og uldent islæt
Bonect - Flad hovedbeklædning - tidligere brugt af præster
Bord - Fjæl, brede brædder
Bordblad - Bordplade.
Bordkrans - Metalring, hvorpå varme gryder og fade anbragtes på bordet
Bouteille - Fransk ord for flaske
Bredsel - Tæppe (dyne uden fyld) til at lægge over sig i sengen
Brik - Træbrik, smørbrik - et brat til at lægge smør på når det blev taget af kærnen - senere en slags smørrebræt
Bryggers - Et rum i et hus indrettet til ølbrygning
Brystdug - Veste-lignende undertrøje til mænd, ofte af kostbart stof - enkelte steder med sirtses ærmer
Brækkværn - Møllekværn, hvorpå kornet brækkes
Buesav - Alm. snedkersav. BuI/bol: Ærmeløst livstykke eller trøje
Buløkse - Skovøkse, en stor og svær økse med smalt blad til træfældning. Bunden trøje: Strikket trøje
Bur - Spisekammer
Bærekar - Stort kar med ører - bryggerkar
Bæst - Hest, uden hensyn til køn
Bøl/bolle - Tyr, kastreret som voksen
Båndkniv - Tyk, lige bred, ensidig slebet kniv m. ombøjet håndtag i hver ende
Båndvæv - Stor kamlignende bræt med lodrette smalle riller skiftende med en vandret række huller, hvorpå smallere bånd kunne væves
Cantuche - Kvindebeklædning.
Camelot - Oprindelig stof vævet udelukkende af kamel- eller gedehår, senere blev der iblandet fåreuld osv.
Cannifas - Kanefas (latin: cannabis): hamp. Groft vævet, ubleget stof af hamp el. lign.
Chatol - Kombineret skuffe og skabsmøbel med skuffeparti forneden, en skrå klap midtpå og ovenpå et mindre dybt overskab - evt. med glasplade. Der ofredes særligt meget på partiet  bag midterklappen, der kunne slås ned og hvile på 2 stokke. Her var små skuffer og undertiden hemmelige rum. Den skrå klap erstattedes omkring 1800 af en buet klap, der kunne skydes op og ind i selve møblet.
Chenille - Lang smal kvindefrakke med flere slag, det ene længere end det andet, det midterste og længste nåede kun til midt på armene
Cikorie - Tørret rod af cikorieplanten bragtes som surrogat for eller tilsætning til kaffe
Damask - Oprindeligt stof fra Damaskus, atlaskvævet stof med skiftende trend- og islætvirkning
Danzig-tøj - Stof fra Danzig i Polen (før Tyskland)
Dejnkar/dejnkiste - Kar til æltning af dej
Deller - Fjæl eller brædder
Degen - Stikvåbnet kårde
Draf/drav/drøvtønde - Svinetønde, affaldstønde.
Drag og kroge - Også kaldet drav og i Thy og på Mors: Spjarer. Pindeværk på høledraget, der samlede komet, når der høstedes.
Dragkiste - Skuffemøbel på lave fødder med 4-5 skuffer
Drejl - Af latin trilix = tretrådet, altså treskafts vævning. Senere er drejl betegnelsen for atlaskvævning med små, enkle geometriske mønstre.
Dræt/drættetøj - Seletøj til heste/stude
Drøftetrug/driftetrug - Fladt trug til at drøfte eller rense kom mv. med, idet materialet kastedes op mod vinden, så avner og skaller blev frasorteret.
Dukat - Guldmønt
Dulsian - Fagotlignende træblæseinstrument
Dørslag - Betegnelse for si af metal eller lertøj - af tysk durchslag
Ems - Glatvævet, uldent stof
Eske - asketræ
Fileskrue - En art høvlebænk
Firsellet/firskaftet - I firskaftes eller firsellet (sillet) vævning løber islætten over og under 4 trendtråde ad gangen
Fladtørv - Flade, runde hedetørv
Flaskefoder/flaskefødder - Skrin/hylster til opbevaring af flasker på rejse
Flatte - Flad kurv (løb) eller kasse, hvori dejen - efter at være æltet i dejtruget - slås op til brød
Flor - Løst stof vævet af silkeaffald eller fint, meget løstvævet blårgarns eller bomuldslærred
Foldseng - Slagbænk og foldbænk til at oprede med sengetøj
Fur/fuhr - Møbler lavet af fyrretræ
Fyrbækken - Stort messingbækken med låg, hvori der anbragtes gløder til opvarmning af sengene.
Fyrfad - Lille fad af messing eller kobber, som sattes på bordet med gløder til piben
Fæhus - Stald til køer
Frammers/fremmers - Nordjysk for bryggri - vist nærmest, når køkken og bryggers var et rum
Galt - Kastreret orne til fedning
Gammelt øl - Stærkt øl - til høsten
Garnvinde - Bestod af 4 fra en aksel udstående arme, der ved enderne var forsynet med et lige eller svagt bøjede parallelt med akslen anbragte træstykker/løse pinde
Gjeldvædder - Kastreret vædder
Geridon - Lille, højt bord til at stille en skulptur eller lysestage på
Gjord - Bånd af vidjer/metal omkring bødkerarbejder - samt remme til at binde omkring forskelligt
Glar-flaske - Glasflaske
Glib(e) - Fiskeredskab, specielt til Ålefiskeri i indre farvande (Limfjorden). Én mand gik med en trekantet trådnet med åbning i den ene side, mens en anden med en stage jagede ålene  deri
Grimeskaft - Reb i hestens grime
Grube/grue - Kedel i grube eller grue, gruekedel. Indmuret kedel over ildsted
Hakkelseskiste med kniv: Aflang kasse med vippelig kniv til at skære hakkelse af halmen. Heste fodredes med hakkelse, ituskåret halm
Halmkurv/-løb - Kurv flettet af halm og vidjer. Fingertyk halmpølse bundet lagvis sammen med vidjer flækkede pilekviste
Halværmer - Løse ærmer
Haretøj - Indretning til at skærpe leen med ved hamring
Haspetræ - Garnhaspe; mens garnvindens arme sad vandrette, sad garnhaspens lodrette
Hat- eller hatteslag: Mandshætte af sammensyet vadmel, der passede om hovedet, lod ansigtet frit og knappedes under hage, hals og bryst og faldt nede over skuldrene; ovenpå den  sad atter luen eller hatten
Haver/hauger - Sidestykkerne (fadingen) til vognen
Hegle/hegel/hejle - Plade med lange ståltænder til kartning af hør (hamp)
Helmis/helmos - Gl. udmagret dyr af ringe værdi
Hest - Betegnelsen “en hest” dækkede i reglen over en hingst
Hjelmet - En hjelmet ko havde farvetegninger på hovedet af form som en hjelm
Hoseblokke - De skabeloner, hvorpå de våde, valkede, strikkede strømper tørrede for at få den rigtige facon - den tids strømper blev strikket uden hæl
Hoser - Strikkede strømper
Hoveddyne - Hovedpude/tværdyne
Hovedstykke: Hovedbeklædning - hat eller hue til kvinder
Hovedvandsæg - Lugtedåse - som regel af sølv
Hovtang - Smedens store knibtang; brugtes forsk. steder også om en alm. knibtang
Hugjern/huggejern - Stålmejsel/stemmejern
Hulseng - Se alkove
Hulskovl - Benyttedes til at kaste komet op i luften, så avnerne førtes bort af vinden
Hummelsi - Si til humle ved ølbrygning
Husgeråd - Husholdningsredskaber
Huspostil - Bønne- eller prædikensamling, som hørte til ethvert hjem
Hvergarn - Tosellet stof med islæt af uld og trend af hør (linned), tvist eller blårgarn; werk = blår
Hværresten - Slibesten
Hække - Tremmesider til høstvogn
Hængekube/hængekue - Se udskud
Høbåre - Redskab til at bære græs (hø) på
Høllik - Rektangulært lærredstykke, delvis kantet med kniplinger. Anbragtes under spædbarnets hue oven på en trekantet snip; den bagtil nedhængende del af hølliken lagdes i fine læg.
Hølsklæde/hylsklæde/hølsken - Uldent lagen, også kaldet vår
Hørgarn - Garn af heglet hør
Ildebrand/ilding/ildingsbrand - Brændsel
Ildklemme - Ildtang
Ildspand - Fyrfad, lille fad af messing/kobber på bordet med gløder til piben
Jernplade i skorsten: Skorstensplade, hvorpå man fyrede i det åbne ildsted
Kabus: Skindforet mandshue, syet af 4 stykker, de 2 bagerste så lange, at de kunne knappes om halsen eller slåes bag om hovedet
Kammerdug: Fineste hørlærred
Kandbænk: Tallerkenrække
Kandis: Brunt sukker (rørsukker)
Kapperølleke: Stor kvindekyse af pap, betrukket med blomstret kattun/sort fløjl
Karte (et par karter): Træhåndtag med pigge til kartning af ulden før spinding
Kariol: Tohjulet vogn
Karstol/tapstol: Trebenet skammel, hvorpå karret stod under brygning
Kasteskovl: Skovl til kornkastning i forbindelse med rensningen
Kattun/kartun: Groft, glat bomuldsstof, evt. med påtrykte mønstre
Kedelske/kjelske: Grydekrog til ophængning af gryde/kedel over ildsted bestående af 2 stænger, der kunne forskydes i forhold til hinanden, så gryden kunne lettes eller sænkes.
Kiol - Frakke til mænd
Kiste - Man havde ikke klædeskabe til sit tøj, som i stedet blev opbevaret i standkister
Kistebænk - Bænk, hvis sæde var kistens låg
Kjelde - Brønd
Kjortel - Kjole/frakke til mænd
Klinede vægge - I modsætning til murede vægge var klinede lervægge opsat over spinkle ris
Klokke - Uldent underskørt
Klæde - Ordet betegnede købte stoffer til forskel fra hjemmelavede
Klyne - Tørv af æltet mosedynd
Knup/knop - Huggeblok
Korsklæde - Firkantet linned tørklæde, lagt i trekant, overkors. Oprindelig anbragt under, men senere over huen og smykket med broderi/kniplinger
Kovs/kovsken - Fladbundet fad med 2 ører (evt. uden ben) brugtes til ølpotte/vaskeskål
Kramklæder - Købte klæder; kramlærred var købt lærred i modsætning til hjemmelavet
Kube - Bikube, grynkube - løb af flettet halm eller halm og vidjer
Kullet - Farvetegning på kreaturer. “En kullet ko” manglede horn
Kue-gavl - Udskud ved gavl - hængekue
Kursej/kirsey - Løst vævet og stærkt opkradset groft uldstof, oprindelig fra byen Kirsey i Sussex i England
Kværn - Håndkværn, et par håndkværne (i bing), bestod - ligesom kværnen i møllen - af 2 riflede, runde sten, der malede kornet. “Bing” var trærammen omkring kværnen
Kåg - Mindre skib til sejllads i indre farvande
Langjern - Det forreste skarpe jern på ploven; skar furen løs og var sat fast i plovåsen
Legn - Drejeligt led til f.eks. fåretøjr
Lejrer/leder: Høsthaver (fading) til kornkørsel; vognsiderne/bestod af tremmer
Lejle - En lille beholder til øl - ølbimpel eller brændevinstræ
Lersætter/stættekar - Sorte mælkefade af ler; brugtes, når mælken skulle sætte fløde
Lin - Pandestrimmel af hørlærred, anbragt under huen. “Linned” - stof vævet af hør eller blår
Livstykke - Underklædningsstykke for overkroppen uden ærmer - særlig til børn
Lo - Tærskepladsen i laden, hvorfra den var afgrænset med lobalke
Lyngle - Le med kort, kraftigt blad til at slå lyng med
Lysegarn - Garn til lysenes væge af løstspundet hamp/bomuld
Lyseklov - Primitiv stage til at klemme tynd prås (lys) fast i
Lysesaks - Speciel saks til klipning (pudsning) af lysets væge
Læsestang - Træstang, der med for- og bagreb spændtes over korn- eller hølæsset
Løsholt - Vandrette tømmerstykker (sidebånd) i bindingsværk
Malekammeret - Rum i stuehuset, hvor håndkværnen stod - forrådskammeret
Malt - Byg sat i blød til spiring til ølbrygning
Manchesters - En slags fløjl, meget brugt til klæder, stammede fra byen Manchester
Manglefjæl og trille - Manglestok med trille/mangletøj. Anvendtes til rulning af tøjet; ofte brugt som kærestegave
Morter - Metalkrukke til at støde krydderien
Munk -: Lang lerflaske (stentøj) med smal hals og øre; også kaldet abraham, gråmand, gammelmand, bimpel, bimle og skægmand. Anvendtes bl.a. til øl i marken
Mælkestætter - Se lersætter
Mærplag/-føl - Mær betegnede hunkøn, fortrinsvis hos heste
Natskrin - Natstol, kloset
Naver - Bor til udboring af hjulnav
Netteldug - Lærredsagtigt stof, forarbejdet af nælde-taver, evt. stoffer af hør eller bomuld
Nød - Se ungnød
Olmerdug - Stof med hør- eller bomuldstrend og ulden islæt; oprindelig fra byen Ulm i Tyskland
Oplod - Overdel, som sammen med nederdelen udgjorde kvindens dragt. Ofte var oplod en løs bluse båret over en særk med bæreseler, eller oplod af blårlærred syet fast til  nederdelen  af blårlærred
Ostebænk/-hæk - Tremmehylde til ost
Pandepude - Pandestykke; sort, rektangulær pude (bind) af fløjl eller silke, kantet med sorte, hjemmegjorte kniplinger, glatte forneden, men pibede foroven
Pindhue - Strikket hue
Platmenage - Bakke eller opsats til krydderier
Plejl - Todelt håndredskab til tærskning af korn bestående af 2 stokke, skaft (handel) og slagel til at slå mod kornet; de 2 stokke var forbundet med et hængsel af læder
Plovhøvl - Høvl til at pløje brædder med
Plovsås - Hvilede på akslen mellem plovhjulene
Potpourri - Vellugtende stof (evt. i krukke)
Pregel - Pregl, gren, syleagtigt redskab
Pudesæt - Se pandepude
Pyramide - Amagerhylde (hængehylde) med 3-4 hylder i trekantform til udstilling af pyntelige glaskander og nips
Raskes/Arrask - Tarveligt, let uldstof; oprindelig fra byen Arras i Flandem
Remtræ - Tagremmen var de vandrette bælker foroven i bindingsværket, hvori de lodrette stolper var fæstnede
Retterbænk - Bænk/bord i køkken til anretning af mad
Rok - Redskab, hvor ulden blev spundet til garn ved hjælp af den hurtigt snurrende ten
Ry/rye - Groft, loddent og opkradset uldstof
Rålingshus/rollingshus - Beboelseshus = stuehus
Rå sten - Soltørrede, ubrændte sten. Sakses/saxes/sarses: Stof af saksisk uld
Salsirken - Lille fad/skål til smør, dyppelse mv. til at sætte på bordet
Sandtørv - Hedetørv
Segl - Håndredskab, krum kniv til afskæring af kom. - Aftryk i lak eller voks af en persons signet
Sejerværk - Stueur
Selde - Lav kasse af træ/halmkurv, hvor man siede melet til iblanding i dejen
Signet - Metalplade med ejermandens initialer - evt. våben eller andre figurer; blev ved underskriften trykt i voks/lak (segl)
Sime - Halmreb, der snoes til tækkereb til stråtaget
Sirts - Fint bomuldsstof med påmalede brogede mønstre
Skabilkenhoved - Træblok/hueblok - evt. til parykker
Skalmeje - Hyrdefløjte
Skammel - Løs bænk uden ryglæn - stod langs bordets stueside
Skattehavre - Utærsket havre til foder
Ske-jern - Håndværktøj til fremstilling af skeer
Skrav/skravl - Firkantet ramme med 4-6 opstående stærke pinde (stænger), som blev lagt over høstvognens fading (lejrer), for at vognen kunne rumme mere
Skrin - Lille kiste
Skudspade - Spade til skudtørv (mosetørv/klyne)
Skudtørv - Tørv, der gravedes hele op af mosen i modsætning til æltede tørv; navnet skudtørv brugtes i Limfjordsegnene, men andre steder brugtes betegnelsen “klyne”
Skuffel - Redskab til at sætte brød i ovnen med, også kaldet ovnspade
Skæghat - Kvindehue med hvid lærredsstrimmel - ofte kantet med kniplinger, anbragt langs kanten af huen over nakken fra øre til øre
Skærekniv med kiste - Se hakkelseskiste med kniv
Slagseng(ested)/slagbænk - Foldbænk - en bænk, der kunne omdannes til seng
Sold til korn - Ramme med svineskindsbund til at skille korn fra avner og halm
Specerier - Krydderier
Spigerbor - Gammeldags bor med vimmelskaft
Spølkum/spølskål - Stort drikkekar/hankeløs skål til afskylning og opvarmning af kopper mv. til varme drikke
Stald - Stalden var kun til heste, mens køerne stod i fæhuset
Standtønde - Fritstående tønde til foder
Stavkar - Trækar af lodrette stave sammenholdt med gjorde (vidjer/metal)
Stob - Gammelt ord for kande, også rummål for 2 potter eller 1/2 kande
Strenttæ/strænte/trångel - Haspetræ, garnvinde
Strippe - Stavkar med den ene stav forlænget til hank. Brugtes som malkespand
Strygehøvl - Snedkerens lange høvl
Støbekar - Kar til at sætte korn/malt i støb (i blød)
Svøbereb - Til hølæs i forbindelse med et læssetræ
Så/såe -: Stort vand- eller mælkekar båret på en stang også kaldet en bære-såe
Tag - Stråtage var oftere lavet af rughalm end rør. Materialet taltes i læs tag
Tapstol - Trebenet stol til bryggerkarret, også kaldet karstol
Tavelet/taburet - Hængehylde med 4-5 hylder, holdt sammen af lodrette - eller opad skrånende, da pyramide/amagerhylde, træstykker. Hylde til udstilling af pyntelige glas, kander og  nips
Tejkurv - Kurv til færdigkartet uld (tøjer, tejer)
Tejne - Oval spånæske til madkurv
Timse - Hårtimse håndsigte især til mel
Tinrække/tinramme - Tallerkenrække
Tosellet/tosel/toslet - Toskaftet/toskaft: den enkleste lærredsvævning, hvor en islæt-tråd skiftevis gik over og under en trendtråd
Trefod - Jernring på 3 ben, hvorpå gryden blev anbragt i ildstedet
Tællestol/tællebænk - Stol/bænk til at sidde på samt fastgøre træstykket til, når man med en tællekniv forarbejdede træet til bi. a. træsko.
Udskud - Udskudshus, højremshus. Udskuddet er det knap 1 m brede mellemrum mellem den lave ydervæg og den bærende højrem med tilhørende ben (stolper). Over udskuddet løb udskudsremmen.
Uge - Vugge til børn
Ungnød - Ungkreatur
Vadmel - Groft, hjemmelavet stof, hvor i al fald rendegarnet var uld
Vindepind - Kort pind til at vinde garnnøgler på
Viserværk/vise-værk - Ur med kun een viser
Vråseng - Indelukket sengested/alkove -oftest i husets udskud
Våningshus - Stuehus
Vår - Uldent lagen
Æske - Betegnelse for møbler og lignende af asketræ
Øg - Gammel hest
Øksen - Fedestud
Ørk - Kiste