Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Gratis adgang til en lang række arrangementer - fysisk/online. Nyhedsbreve med aktuelt stof for slægtsforskere. Du kan låne en scanner til billeder og negativer. Vi lægger stor vægt på socialt samvær om vores gode hobby!

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

 

Man kunne blive borgerligt viet fra omkring 1851. Men kun hvis man ikke var medlem af folkekirken, var medlem af et andet trossamfund eller havde hver sin trosretning. Først fra 1923 kunne alle vælge denne vielsesform.

Der er flere metoder til at finde de borgerlige vielser:
1. Online på Rigsarkivets hjemmeside
2. Online på Familysearch's hjemmeside
3. På Rigsarkivet

Uanset hvilken form du skal bruge, så start med at se, om der er et navneindeks for den pågældende periode, så du ikke skal lede store tykke protokoller igennem fra en ende af.

1. Online hos Rigsarkivet

Rigsarkivet har lagt de borgerlige vielser ud på ArvialierOnline. 
www.sa.dk
Vælg Arkivalieronline, Find din slægt, Borgerlige vielser.
Her finder du billederne amt for amt.

2. Online hos Familysearch

FamilySearch har lagt en masse borgerlige vielser på Internet, men langt fra alle. Find dem sådan:

Gå til www.familysearch.org

Vælg Search (Søg)

Rul ned og vælg Continental Europe

Vælg Denmark i venstre side

Vælg Denmark Civil Marriages

Nu kan du enten vælge a) at søge efter et navn blandt de vielser, der er indtastet i databasen eller

b)  Rul ned og vælg Browse through xx,xxx images for at se alle de originale billeder

Rul ned og finde Amt og derefter den jurisdiktion, som vielserne findes i for det pågældende amt.

3. Den hårde måde...

Fandt du ikke det du søgte, skal du bestille protokollen over vielser ved hjælp af Daisy.

Gå til www.sa.dk

Vælg Søg og bestil, Avanceret søgning.

Skriv byens/herredets navn i feltet Arkivskaber og 'viede', 'vielse' eller 'ægteskab' i feltet Arkivserie (prøv dig frem i feltet Arkivserie. Udfyld også de relevante årstal. Prøv dig frem indtil de rigtige protokoller fremkommer.

God fornøjelse!

Tak til Inge-Lise Walther for inspiration til denne artikel.