Danske Slægtsforskere Odense

Denne samling af links til militære kilder ajourføres ikke, men her er et bud på, hvor du i 2022 kan finde flere oplysninger om dine forfædres tid hos militæret. Ikke alt er online, men kræver en tur på Rigsarkivet for at se materialet. Linkene er opstillet efter emner og derefter i kronologisk orden.

Landsoldater 1702-1788
Man kan finde oplysninger om dem i godsarkiver, byfogeder, herredsfogeders arkiver samt i amtsarkiver. Ikke meget er bevaret.

Værnepligtige soldater fra 1788
Oplysninger om disse findes i lægdsrullen. Start på lægdsruller.dk.
Derudover kan der findes oplysninger i regimentets eller bataljonens arkiv i de såkaldte stambøger eller stamblade. Her vil også stå, om soldaten har været straffet. Kilder: Krigsministeriets arkiv, stamblade (1823-1999). Stambladene er arkiveret i fødselsdatoorden. Læs beskrivelsen under Bemærkninger, inden du bestiller kasserne. Derudover findes der en lang række arkivalier, som nedenfor er beskrevet i emne-orden.

Danmarks krige
1675-1679 Skånske krig.

1689-1697: Danske tropper sendes til Irland og Flandern til religionskrige. Udlejet af den danske konge, Chr. V. Soldaterne deltog bl.a. i Slaget ved Boyne i 1690. Se note 1).

1692-1699: Danske tropper sendes til Ungarn og Polen.

1700-1720: Den store nordiske krig. Danmark deltog i krigen i 1700-1700 og igen fra 1709-1720.

1701-1703: Danske soldater sendes til Italien.

1704-1709: Danske hjælpetropper deltager i den spanske arvefølgekrig.

1734-1735: Danske tropper sendes til Rhinen i den polske arvefølgekrig. Mange af soldaterne vendte aldrig hjem.

1788: Sverige er i krig med Rusland. På grund af Danmarks traktat med Rusland tvinges Danmark med i krigen. Den norske hær besejrer en svensk hær ved Kvistumbro. Mange nordmænd omkommer på grund af manglende forsyninger, men ellers beskedne tab på begge sider.

1801: Danmark besætter kortvarigt Hamburg og Lübeck. Slaget på Reden. Kilder: Erindringsmedalje 1801, slaget på Reden, modtagere

1807: Københavns bombardement, ranet af flåden.

1808-1809: Franske, spanske og nederlandske hjælpetropper i Danmark, 32.800 mand under ledelse af den franske marskal Bernadotte. De spanske tropper gør oprør og bliver af englænderne hentet på Langeland. Den norske hær i kamp med svenskerne ved grænsen anført af prins Christian August af Augustenborg, som senere bliver valgt som svensk kronprins, men dør kort tid efter. I stedet bliver den franske marskal Jean Baptiste Bernadotte valgt, som svensk tronfølger og adopteret af Karl 13.

1813-1814: Det 1. Auxiliærkorps (hjælpekorps). Korpset (ca. 10.000 mand) deltager i krigen på Napoleons side mod en koalition bestående af England, Rusland, Preussen, Østrig og Sverige m.fl. De danske deltagere får i 1858-1859 mulighed for at ansøge om Sct. Helena medaljen. Krigen ender med Danmarks overdragelse af Norge til Sverige. Den 14. januar 1814 bliver korpset opløst som led i fredsaftalen. Nordmændene anført af den danske kronprins Christian Frederik (søn af afdøde arveprins Frederik) og fætter til Frederik 6. modsætter sig overdragelsen. Det 2. auxiliærkorps på 10.000 mand dannes for under Bernadottes ledelse at kæmpe mod Napoleon. Bliver trukket tilbage, da den svenske kronprins truer med at besætte Jylland på grund af Norges selvstændighedskamp. Svenske tropper marcherer ind i Norge, hvor prins Christian Frederik er blevet udnævnt til norsk konge og landet fået sin egen forfatning. Korpset nedlægges den 30. maj 1814. Russiske soldater forbliver på dansk grund for at sikre, at Danmark overholder fredsaftalen om Norges overgivelse Sverige i henhold til fredsaftalen. De russiske tropper trækkes tilbage efter, at Norge har opgivet deres selvstændighedskamp, og prins Christian Frederik har givet kronen tilbage til nordmændene. Samme år vælges den svenske konge Karl 13. til norsk konge. Kilder: 1. Auxiliærkorps i 1813-14 og ansøgninger til Sct. Helena medaljen. 2. Auxiliærkorps 1814 (14.1. - 30.5. 1814). 

1815: Det 3. Auxiliærkorps oprettes i juni, men ophæves igen få måneder efter. Det danske armekontingent oprettes i november på 15.000 mand marcherer til Frankrig, som en del af de allieredes besættelseshær. Vender tilbage til Danmark i 1818. Kilder: 3. Auxilliærkorps 1815 (19.6. - 4.12. 1815). Det danske Armékontingent i Frankrig (1815-1819).

1848-1850: Treårskrigen eller den 1. slesvigske krig. Kilder: Lazaretter, 3-årskrigen. Erindringsmedaljer 1848-1850, ansøgninger - bemærk, at ansøgeren skulle være i live i 1876 for at kunne søge. Tapperhedsmedalje, blev aldrig uddelt. Findes i denne arkivserie i kasse 59. Hædersgaven på 100 kr. årligt, ansøgninger - bemærk at ansøgeren skulle være i live i 1906 for at søge. Der findes også en række sager vedrørende hædersgaven for 1848-51 og 1864 i pensionskontoret, diverse journalsager vedr. veteraner - ligger under pågældendes VV-nummer.

1864: Den 2. slesvigske krig, hvor vi mister hertugdømmerne og en del af sønderjylland. Kilder: Erindringsmedaljer 1864, ansøgninger - bemærk, at ansøgeren skulle være i live i 1876 for at kunne søge. Hædersgaven 100 kr. årligt fra 1914. Der findes også en række sager vedrørende hædersgaven for 1848-51 og 1864 i pensionskontoret, diverse journalsager vedr. veteraner - ligger under pågældendes VV-nummer.

Personalhistoriske kartoteker på Rigsarkivet
Kartotek over militære skiftesager (1600-1960), henvisning til justitsprotokoller m.fl..
Personalia for danske officerer. J.H.F. Jahns samling (1660-1847).
Berliens Kartotek. Officerer og militære afdelinger (1679-1721).
Kadetattester (fødsels-, dåbs- og helbredsattester (1700-1960).
Prins Carl af Hessens arkiv (1772-1836).
Notater om artilleriofficerer (1800-1900).
Bestallinger for afdøde officerer (1809-1850).
Schiøpffes samling over danske officerer i fremmed krigstjeneste (1815-1959) på Rigsarkivet. Start med at finde pågældendes nr. i navneregistrene som står i publikumsmagasinet på Rigsarkivet.
Kirurger, Feltskærere, Dyrlæger, Kursmede, Bøssemagere, Arsenalbetjente, Sadelmagere, Feltpræster, Fanesmede m.fl.
Lütkens kartotek over personalia for artilleriofficerer.

Arkivalier om tjenesteforhold
Lægdsruller (1704-1921). Kartotek over mænd i alderen 0-38 år (varierer lidt over tid). Start altid din søgning på lægdsruller.dk.
Søruller (1796-1860). Søruller 1861-1912). Sønner af søfolk, fiskere, eller dem, der boede nær havet. Start altid din søgning på lægdsruller.dk.
Hærens officersskole (1868-).

Arkivalier om sygdom og kassation under tjenesten
Garnisonssygehuset i København (1804-1943).
Søetatens Hospital (1804-1943).
Københavns Militærhospital (1918-1963).

Pensioner og støtte til efterladte
Krigshospitalskassen (1682-1851).
Det kongelige Christians Plejehus. (1765-1854). I perioden 1765-1767 kaldet det for Det kongelige Frederiks plejehus. På Københavns Stadsarkiv findes der flere arkivalier vedrørende de beboere på Christians plejehus som forblev i København i perioden 1765-1846.
Den almindelige enkekasse (1775-1923).
Søetatens pensionister (1799-1840).
Finansministeriet, pensionskontoret (1842-1909).
Bestyrelsen for de militære underklassers pensionering og for invalideforsørgelsen (1851-1909), Invalidebestyrelsen.
Enkeforsørgelseskontoret (1909-1926).

Hvervede rytterregimenter
Den kongelige Livgarde til Hest (1661-1866).
Garderhusarregimentet (1762-1956).
Holstenske Lansenérregiment (1700-1842).

Hvervning
Mønstringer i Rendsborg (1748).
Generalhvervekommissionen (1764-1809).

Kartoteker i Forsvarets Arkiver
Drabantgarden og Slesvigske Gendarmerikorps (1700-1800).
Rytteriets underofficerer (1700-1900) henvisning til stambøger.
Kartotek over Fodfolkets underofficerer og spillemænd (1800-).
Kartotek over Raket-, Sappeur- og Ingeniørkorpsets Underofficerer (1800-1900).
Centralkorporalskolen, Kommandoskoler, Artillerikadetter, Stykjunkere (1848-1868).
Kartotek over fæstningers justitsprotokoller (1800-1900).
Livgardens Justitsprotokoller (1684-1687).
Holstenske Infanteriregiment, 15 Bat., edsprotokol (1779-1789).
Journalregistret (1851-1909) - til fremsøgning af pensions- og invalideforsørgelse.
Journalsagen (1851-1909) - selve sagen som findes efter opslag i Journalregistret. Efter opslag her kan man søge videre i de to næste arkiver.
3. linie-infanteri bataljons arkiver, Slesvigske fodregiment (1842-1951).
17. linie-infanteri-bataillon, Sjællandske livregiment (1657-1951).

Oplysninger om straffeforhold
Skibsjournaler i Marineministeriets arkiv (1655-1993)
Den kombinerede Rets arkiver (1747-1919) (Søetatens auditør).
Generalkrigsretssager (1757-1845).
Holmens chef, Takkelmesterens arkiver (1814-1862).
Overkrigsretten (1908-1920).

---

Note 1) Kilde Poul Erik Nikolajsen: Den 06.10.1689 afrejste tropperne fra Ribe. Planen var at sejle til Edinburgh, men på grund af dårligt vejr ankom hovedparten af flåden til Hull den 12.11.1689. Her overvintrede hæren inden den i februar 1690 gik til Edinburgh og derfra videre til Glasgow. Derfra blev den sejlet til Belfast, hvor den ankom 13.03.1690. Resten af 1690 og i 1691 deltog de danske regimenter i nedkæmpelsen af de katolske "oprørere" i Irland. Sidst på året 1691 blev hæren afsendt fra Kinsale med kurs mod Flandern i Belgien. Efter et nyt tilfælde af dårligt vejr, som tvang flåden til at søge ly i Plymouth, ankom regimenterne til Ostende og blev indkvarteret i Gent, hvor de mere eller mindre havde fast hovedkvarter de næste år, mens de deltog i kampene mod de franske styrker. Efter fredsslutningen i efteråret 1697 gik turen hjemad. Regimenterne marcherede via Delmarhorst og Bremen hjem til Danmark, hvor de ankom i januar 1698.

Baggrunden for "Det danske hjælpekorps"
I sidste halvdel af 1600-tallet var England kommet i den uheldige situation, at kongen, Jacob II, var konverteret til katolicismen, hvilket pustede til den ulmende religionskonflikt, der var i det engelske samfund. Snart derefter begyndte han, tilskyndet af pavestolen, at indføre lovgivning til støtte for den katolske sag. Det medført, at den engelske befolkning gjorde oprør og afsatte kongen. Fra sit første ægteskab havde Jacob II to piger, som var forblevet protestanter; den ældste, Maria, var gift med Prins Wilhelm af Oranie og Anna var gift med Prins Jørgen af Danmark. For yderligere at gøre situationen kompliceret, havde Jacobs anden hustru født en søn, som ville blive arving til den engelske trone. Da Vilhelm så sin arveret til den engelske trone forsvinde, udrustede han, støttet af Den hollandske republik, som han var statholder for, en flåde og en landstyrke. Dette fik den franske katolske konge, Ludvig XIV, nys om, og han underrettede Jacob om sagen og tilbød tillige, at franske styrker kunne komme til England for at undertvinge de oprørske undersåtter. Dette afslog Jacob dog, men for at modstå svigersønnens udfordring, mobiliserede han en engelsk hær. Her begik han den fejl, at give de vigtigske militære poster til katolikker.

---

Kilder til denne artikel:
Jørgen Green, et oplæg fra et foredrag, hvor linkene er opfriskede til de nugældende placeringer.
Poul Erik Nikolajsen, som har slægtsforsket en del i 1600-tallet i Kingo-slægten.

Mette F. 02.2022
Danske Slægtsforskere Odense
www.dsodense.dk

Anden artikel om emnet: Militæret - lægdsruller