Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Gratis adgang til en lang række arrangementer - fysisk/online. Nyhedsbreve med aktuelt stof for slægtsforskere. Du kan låne en scanner til billeder og negativer. Vi lægger stor vægt på socialt samvær om vores gode hobby!

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

 bondehus b 222 
Sølvmanden v/Maria Grønlykke, 23.03.2022 kl. 19-21
Forfædrenes boliger, et midtsjællandsk husmandssted v/Peter Olsen, 19.04.2022 kl. 19-21
Lær din københavnerfamilie at kende, ONLINE foredrag v/Nicolai Eberholst fra Københavns Stadsarkiv 27.04.2022 kl. 10.00-11.30


Sølvmanden v/Maria Grønlykke, 23.03.2022 kl. 19-21

Foredraget handler om Maria Grønlykkes roman af samme navn, der handler om en sølvfabrikant i Assens og hans liv. Romanen er fiktion, men tager afsæt i en virkelig person, der levede i Assens fra 1890-erne frem til 1975. Foredraget og romanen er interessant, fordi Maria har brugt mange kræfter på at afdække den virkelige 'Sølvmanden's liv med en granskning, der til forveksling ligner slægtsforskning. Maria har lovet, at hun sidst i foredraget vil fortælle om sin research i forbindelse med bogens tilbliven. Ved at Google 'Sølvmanden i Assens' kan du læse mere om bogen og om Maria Grønlykke.

Forfædrenes boliger, et midtsjællandsk husmandssted v/Peter Olsen, 19.04.2022 kl. 19-21

Fra ud­skift­ningen i 1790’erne til nedlæggelse af matrik­len i 1920'erne, vises hvordan syns- og taksationsforretning, fæstebreve og skifter, byggesager samt historiske kort kan anvendes til at beskrive boligens indre og ydre. Undervejs sammenstilles oplysningerne om boligen med de øvrige oplysninger, slægtsforskere normalt allerede har om familien.

Der er ikke tilmelding til foredraget, bare mød op. Stadionvej 50, indgang K, stuen. Gratis for medlemmer, gæster betaler 50 kr.
 

Lær din københavnerfamilie at kende, ONLINE FOREDRAG 27.04.2022 kl. 10.00-11.30
v/arkivar Nicolai Eberholst fra Københavns Stadsarkiv

Alle jyder og fynboer har slægtninge, der er ’udvandret’ til København – eller aner, som stammer derfra. Københavns Stadsarkivet har en perlerække af kendte og mindre kendte arkivalier om Københavns borgere og deres historier. Nogle af kilderne kan ses på arkivets digitale læsesal på internettet, mens andre skal bestilles og ses på arkivets smukke læsesal på Københavns Rådhus. I dagens foredrag guider arkivar Nicolai Eberholst dig rundt i disse spændende samlinger. 

Foredraget foregår online via Teams. Du sidder foran din computer med mikrofon og kamera slukket. Du behøver ikke at have noget installeret på din computer. De tilmeldte har modtaget et link til foredraget.