Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Adgang til 60-70 arrangementer - masser af nyhedsbreve - adgang til hyggeligt samvær med slægtsforskere - mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer.

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

De transskriberede tekster kan ses her: Mariane Basses døde barn 1815, tekster

Billeder af de originale kilder kan ses her.

 

Resume af sagen

Mistanke om drab

Mariane Basse mistede den 12. april 1815 sin 9 uger gamle dreng under omstændigheder, der førte til en politimæssig undersøgelse over nogle dage.

Byfogd Friis var både politimester og dommer. Han skulle i retten holde de for sagen nødvendige undersøgelsesforhør, og det første forhør blev holdt samme dag og findes i justitsptotokollen. Han underrettede med en afskrift straks Stiftamtet (her også kaldet Stiftet). I de følgende dage fulgte flere forhør, og der blev skrevet adskillige breve, erklæringer mv. Da forhørene var afsluttet, skulle stiftet som anklagemyndighed så afgøre, om der skulle anlægges en justitssag.

Sagens akter mv. ligger forskellige steder i Rigsarkivet, Odense, nemlig under Bogense Byfoged og Fyns Stift, også kaldet Odense Amt. 

Tilsammen viser justitsprotokollen, journalerne og brevene mv., hvordan en sag med mistanke om mord på et spædbarn blev grebet an i 1815.

Forhistorien

Det var almindelig kendt i Bogense, at Mariane Basses mand, skomager Jacob Mørk, havde forladt hende og to børn i februar 1815 - få uger før hun skulle føde deres tredje barn.  Jacob Mørk gav derefter ikke lyd fra sig.

Mariane og tre børn stod nu uden forsørger, og dermed havde også Bogense by et problem. Byfogden skrev den 18. februar 1815 til Fyns stiftamt, at Jacob Mørks hustru ”er i den største Armod nedkommen med et Barn, og har desuden 2 andre Smaae, den Ældste 5 Aar og den Anden 2 Aar gammel. Fattigvæsenet har altsaa maattet sørge for hende og Børn".  Byfogeden skrev, at man kunne formode, at Jacob Mørks hensigt var at forlade sin familie uforsørget, men han ”er en ung rask og en duelig Arbeider”, så man anmodede Stiftet om at efterlyse ham i de fynske aviser. Stiftamtmanden skrev tilbage med besked om, at Bogense selv måtte efterlyse Mørk, hvis man fandt det ”passende og nødvendigt".

I Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende kunne man den 10. april 1815 læse denne efterlysning:

Min Mand, Jacob Emanuel Mørck, tog midt i Januar Maaned indeværende Aar Pas hos Hr. Byefoged Friis i Bogense, for at reise til Fridericia paa nogle Dage; men siden denne hans Bortreise har jeg intet hørt fra ham, Enhver, som maatte kunne give nogen Efterretning om ham, andes derfor indstændigst at meddele samme til hans bekymrede Kone.
Bogense den 7 April 1815, Mariane Mørck, født Basse

Den 12. april om morgenen blev det kendt blandt Mariane Basses naboer, at hendes yngste barn var dødt. Hun forsømte selv at anmelde dødsfaldet, som var uventet uden forudgående sygdom. Men byfogden blev underrettet og indledte en undersøgelse, som kom til at vare nogle dage. I det følgende præsenteres de skriftlige kilder, der findes i Rigsarkivet, og som viser, hvordan sagen blev grebet an.

Dødsfaldet måtte betragtes som mistænkeligt, og moderens adfærd blev kaldt ”uforsigtig”. Det kunne være en alvorlig sag, for hvis der var tale om drab, var dødstraffen sikker. Det var i det lys, der straks blev indkaldt til et undersøgelsesforhør i politiretten på Rådstuen. I anden del af 1700-tallet var domstolsvæsenet ændret, så tilgangen til en mulig eller faktisk kriminel handling blev båret af undersøgelser eller inkvisition. Det blev dommernes opgave at lede såvel undersøgelser som forhør. I en Forordning af 8. marts 1799 hedder det at ”Underdommerne indskærpes den Pligt, at de i Politi- og Inqvisitionssager (...) bør selv søge al den Oplysning, som kan tilveiebringes om enhver saadan Sags rette Sam-menhæng, baade med Hensyn til at bevise de Paagieldendes Skyld eller Uret og ligeledes deres Uskyldighed eller Ret”. (Citeret efter KPP: Inkvisitoren)

Forhøret i politiretten blev foretaget af byfoged Friis, der både var politimester og dommer, og det blev indført i byens justitsprotokol. Først skulle inkvisittens, dvs. den mistænkte eller anklagedes forhold belyses med oplysninger om alder, fødested og levnedsforløb, og herefter fulgte hendes egen forklaring. Der var indkaldt vidner, som dommeren mente kunne bidrage med oplysninger om det passerede, og ikke mindst fremlagde byens læge sin umiddelbare vurdering.

Sagens forløb

Den 12. april 1815 døde barnet. Byfoged Friis blev underrettet og foranstaltede samme dag et "Examinationsforhør" i Politiretten. I dette retsmøde fremlagde den lokale læge, Dr. Boock, en erklæring om sine iagttagelser - kun markeret med * i Justitsprotokollen. Selve erklæringen findes også i sagen.

Samme dag skriver byfoged Friis til Fyns Stiftamt om Mariane Basses "uforsigtige Adfærd" og vedlagde en udskrift af dagens forhør. (Betegnelsen OA for Fyns Stiftamt skyldes Rigsarkivets "system. Om Bogense Byfoged - BB - benyttes også hans navn Friis, som også var dommer.)

13. april noterer Stiftamtets journal modtagelsen af brevet fra Bogense, og noterne i marginen fortæller om sagens videre gang.

13. april tilskrives Friis og stiftsfysikus Boe Boiesen i Odense.

15. april modt. svar fra dem begge.

20. april tilskrives byfoged Friis.

Den 13. april: I Bogense fortsatte forhøret. I dette retsmøde blev oplæst to dokumenter -  kun markeret med * i Justitsprotokollen. Det var en skrivelse fra dommer Friis til Stiftet. Da byfoged Friis et par dage senere sendte en udskrift af forhøret til Stiftet, var disse skrivelser sat ind i udskriften, så vi har teksten to steder.

Stiftsfysikus Boisen fik i brevet d. 13. april ordre om at tage til Bogense for at obducere liget af den det afdøde barn, og det gjorde han samme dag. Næste dag  fremsendte Boiesen et brev med en obduktionsrapport til Stiftamtet. Indholdet er detaljeret. Hovedpunkter og konklussion som forklaret i retsbogen.

Den 14. april fandt sidste forhør sted i Rådstuen i Bogense.

Den 15. april skrev byfoged Friis til Stiftet og vedlagde udskrift af Justitsprotokollens forhør den 13. og 14. april.

Stiftamtet skulle herefter som anklagemyndighed træffe afgørelse i sagen.

Den 20. april skrev Stiftet til Byfogeden i Bogense.

Påtalemyndigheden henviste i sin afgørelse kun til obduktionsrapportens konstatering af, at der ikke var tegn på, at barnet var blevet myrdet. Stiftamtmanden havde derfor ikke fundet, at der var anledning til at rejse en sag mod Mariane Basse.

Danske Lov 6-11-14 handler om forældre, der ligger deres ”Børn ihiel af Forsømmelse”. De skal stå åbenbart til skrifte i kirken og betale til fattigkassen. Kun i gentagelsestilfælde blev det alvorlig, for da skulle den, der havde gjort det, straffes ”paa sin Formue eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne.” Stiftsfysikus Bojesen var kommet frem til, at barnet kunne have ligget uheldigt og derved være blevet kvalt, eller det kunne være død af et slagtilfælde. I stiftamtmandens ret korte skrivelse til byfogden i Bogense berøres den side af sagen ikke - vel fordi, der på det grundlag ikke kunne føres en sag.

Dermed var sagen juridisk set slut. Det var Mariane Basses såkaldt ”uforsigtige Adfærd” i forbindelse hendes barns død, der havde ført til en politimæssig undersøgelse. Hun havde undladt at meddele øvrigheden, at hendes ni uger gamle dreng uventet var død, og der havde desuden været fokus på hendes vanskelige situation efter mandens bortrejse med tre små uforsørgede børn. Efterforskningen havde faktisk kredset omkring et eventuelt motiv for Mariane Basse. Der var blevet afhørt vidner, som kunne fortælle om hendes adfærd og udsagn. Men med obduktionsrapportens objektive var der sat punktum for sagen.

Efterhistorien

Der foreligger ikke noget Mariane Basses tilværelse de næste par år. Bortset fra at hun i 1817 blev gravid, så da Jacob Mørk omkring 1. maj 1818 efter tre års ophold i Jylland kom hjem til Bogense, fandt han sin kone højgravid. De blev enige om skilsmisse og blev straks separeret, men en fuldstændig skilsmisse krævede kongens tilladelse. En sådan tilladelse søgte Jacob Mørk, og i den forbindelse fandt byfoged Friis den gamle sag om Mariane Basses døde barn frem og sendte den sammen med Jacob Mørks ansøgning til Kancelliet.

Da ægteparret ikke lovformeligt havde været separeret i tre år kunne de ikke blive skilt. Jacob Mørk blev af Kancelliet henvist til at anlægge en sag ved retten og kræve skilsmisse på grund af hustruens utroskab.

Men ved retten i Bogense kom det frem, at Jacob Mørk var fader til to uægte børn med en kvinde i Jylland, så hans sag mod hustruen bortfaldt. Sagen om det døde barn kom ikke til at spille nogen rolle i skilsmissesagen.

Mariane Basse forsøgte forgæves at få sin mand til at betale det aftalte bidrag til hendes og deres børns underhold, og hun klagede samtidig over hans utugtige liv. Senere ernærede hun sig ved syning men endte sine dage på fattighuset i 1854.

I 1820 flyttede en ung kvinde ind hos den nu 35-årige Jacob Mørk. Hun fik to børn – hun udlagde to andre mænd som fædre, hvad sognepræsten også skrev i kirkebogen, men ikke troede på. 

I 1824 anmeldte Mariane Basse sin mand for sammen med to andre mænd at have begået nogle indbrud helt tilbage i 1814. Jacob Mørk blev dømt til livsvarigt fangearbejde på Nyborg fæstning.

Jacob Mørk blev benådet og i 1833 løsladt. Han vendte hjem til Bogense, hvor han igen blev skomager. Fra 1838-1849 fik han 6 børn med sin næsten 30 år yngre husholderske og yderligere ét med en ny husholderske inden han døde i 1855.

Læs hele sagen her:

Marianne Basses døde barn, tekster

Her er link til billederne af de afskrevne kilder