Denne side handler om projektet 'Banditter', som tager udgangspunkt i fangerne på hjemmesiden banditter.dk.

INDTASTNING AF DOMME OVER FANGER I ODENSE TUGTHUS

Gotisk læsekreds i Danske Slægtsforskere Odense er gået i gang med at indtaste domme, signalementer og oversigt over, hvad personen medbragte til tugthuset. Andre grupper og enkeltpersoner rundt i landet vil også gerne hjælpe til med projektet, og med mere end 1.000 domme, er der nok til alle ;-).

Kontaktpersoner på projektet er Mette Fløjborg - og for Gotisk læsekreds Odense naturligvis også Klaus Guldager..

Her er en oversigt over, hvem der laver hvad. Oversigten ajourføres løbende af Klaus og Mette og af grupperne selv, for de af jer, der har skrive-adgang i regnearket.

Her er en vejledning til transskribering af domme. Læs den godt igennem, inden du går i gang. Eventuelle spørgsmål sendes til Mette.

Her er billedfilerne, som du kan hente ned på din egen pc. HØJREKLIK på en fil og vælg DOWNLOAD. Filen havner i mappen 'Overførsler' på din pc. Når banditterne er indtastet og afleveret, bliver billedfilerne fjernet fra drevet af pladshensyn.

Her findes en skabelon til indtastning af domme - en tekstfil, som du downloader. Denne tekstfil kan indlæses i programmet Transcript, eller du kan åbne den og skrive direkte i den, når den er downloadet på din pc.

Højesteretsdomme kan måske findes i Højesteretstidende
Her er en række links og søgetips.

Højesteretstidende 03.03.1859-16.02.1860 (Google online bog)
Eksempel: Fange 3378 Niels Sørensen er indsat på livstid for blodskam. I linket ovenfor skrev jeg hans navn i søgefeltet i venstre side og blev derefter dirigeret til side 513 og 514, hvor hans dom afsiges.
samme, (Slægtsforskernes Bibliotek)
Her kan man søge med CTRL+F, men Niels Sørensen blev ikke fundet. Men ved søgning på ordet Blodskam henvises til bogens Sagsregister, hvor der igen henvises til side 513. Søgningen er altså ikke så god som i Google dokumentet.

Højesteretstidende 07.03.1861-20.02.1862 (Slægtsforskernes Bibliotek)
Søg i dokumentet med CTRL+F. Eksempel: Fange 3432 Hans Frederik Ferdinand Bünger indsættes for tyveri i maj 1861. Søgte på "Bünger" og fik henvisning til sagsregistret og sidetal 165.

Højesteretstidende 06.03.1862-19.02.1863 (Google online bog)

Højesteretstidende 06.03.1863-24-02-1864 (Slægtsforskernes Bibliotek)

Højesteretstidende 07.03.1864-15.12.1864 (Google online bog)
samme, Slægtsforskernes Bibliotek, 07.03.1864-21.02.1865

Højesteretstidende 02.03.1865-13.02.1866, Slægtsforskernes Bibliotek

 

INDTASTNING AF STRAFFEPROTOKOLLER

Har du lyst til at indtaste strafferegistre, er du velkommen til at kontakte Mette på m e t t e (snabela) f l o j b o r g . d k

Her er en vejledning til indtastning af protokoller

Her er en vejledning til indtastning af Odense arrest protokoller.

Her er en vejledning til indtastning af Vridsløselille protokoller.