Per Andersen fra Danske Slægtsforskere holdt foredrag hos os den 26.09.2019. Ikke nok med, at Per er en god fortæller, så har han også en stor viden og en stor erfaring indenfor emnet. Ud over faktuelle oplysninger om, hvor man kan søge oplysninger, hørte vi også flere eksempler på, hvordan det er lykkes ham at løse næsten umulige opgaver. Vi lærte blandt andet:

- at vi alle, ifølge CPR-lovens §47 og §48, har ret til at få oplyst adressen på en anden person.

- at der siden 1924 i alle kommuner har været ført folkeregisterkort. Mange kommuner har stadig deres kort liggende, og andre har afleveret deres kort til Rigsarkivet.

- at vi siden 1968 har haft CPR-registret, hvor vi via Borger.dk kan lave en Adresseforespørgsel og få sidste bopæl oplyst.

- at vi kan finde både nyttige og interessante oplysninger på Mediastream

- at Facebook er god at bruge hvis vi søger oplysninger efter 1980

 Se materiale fra foredraget her