Danske Slægtsforskere Odense

DIS-Odense har fået nyt navn - www.dsodense.dk

Hvad får du for 100 kr. om året?

Adgang til 60-70 arrangementer - masser af nyhedsbreve - adgang til hyggeligt samvær med slægtsforskere - mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer.

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. 
Vi arbejder alle frivilligt for den gode
sag: SLÆGTSFORSKNING! 
Bankkonto: 2024-6284614192
eller MobilePay: 34969

Kort referat af udflugten til Horsens den 31. august 2019

Den årlige udflugt gik denne gang til Horsens Fængselsmuseum og Danmarks Industrimuseum.

Efter en fin tur i bus med morgenkaffe og rundstykke, ankom vi til Horsens, hvor der var planlagt rundvisninger på begge museer.

Vi begyndte i Fængselsmuseet, hvor vi blev delt op i to hold og vist rundt af et par meget engagerede og vidende guider. Det var utroligt spændende. Vi var på en tidsrejse fra fængslets start i 1853 til lukningen i 2006. Deres brug af en blanding af traditionelle udstillinger kombineret med skyggebilleder ved hjælp af moderne teknologi er fantastisk.

Selv om vi efter rundvisningen havde tid på egen hånd, kunne vi ikke nå at gå i dybden med alt det, der er at se. Så det blev en stor appetitvækker for deltagerne til selv at vende tilbage.

Middagen, stegt flæsk og persillesovs med diverse tilbehør, blev indtaget i et hyggeligt lokale på Dollys tæt ved Horsens havn. Det var lækker mad – og i rigelige mængder. De undte os det godt!

Så gik turen til Industrimuseet, der lå i gåafstand fra Dollys. Også her blev vi guidet rundt i to hold. Vi fik blandt andet demonstreret nogle af de store motorer i maskinhallen og fik vist, hvor mange steder tidens børnearbejdere kunne komme til skade, da ingen dengang tænkte på arbejdsmiljø.

Vi besøgte også 4 arbejderboliger, der er indrettet i lejligheder i gaden ved museet. Lejlighederne var efter tidens forhold store: 38 m!! De var indrettet som i 1880, 1920, 1950 og 1970. I 1880 var det ikke ualmindeligt, at der kunne bo 2 voksne og 8 børn i sådan en lejlighed, mens de i 1970 var blevet til unge pars første bolig.

Endelig var der tid til selv at gå rundt og se de øvrige udstillinger, inden turen gik tilbage til Odense efter en dejlig og oplevelsesrig tur.

Tak til Bent som havde arrangeret turen.

Vi takker Ruth Rasmussen for dette indlæg.

NB: Som opfølgning på turen i Horsens fængsel kan du også komme til foredraget 10.09.2019 Poul Duedahl: Ondskabens øjne