Danske Slægtsforskere Odense

DIS-Odense har fået nyt navn - www.dsodense.dk

Hvad får du for 100 kr. om året?

Adgang til 60-70 arrangementer - masser af nyhedsbreve - adgang til hyggeligt samvær med slægtsforskere - mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer.

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. 
Vi arbejder alle frivilligt for den gode
sag: SLÆGTSFORSKNING! 
Bankkonto: 2024-6284614192
eller MobilePay: 34969

foredrag

Vi kan byde på endnu et forrygende udvalg af foredrag i dette halvår:

05.11.2019 Ivan Kondrup: Ejendomshistorie på landet i 1600-1700-tallet – vejen til at nå længere tilbage med slægten.

 

22.10.2019 Torben Albret Kristensen: Amtmændenes alsidige arbejde 1660-1970 - vi skal høre om, hvad amtmanden foretog sig, det var en blandet landhandel.

26.09.2019 Per Andersen: Slægtsforskning i 1900-tallet - om at finde nulevende slægtninge og andre, der har levet i nyere tid.

10.09.2019 Poul Duedahl: Ondskabens øjne - en opfølgning på udflugten til Horsens Statsfængsel, hvor vi skal høre om den sidste henrettede i Horsens. 

10.09.2019 Poul Duedahl: Ondskabens øjne
I november 1892 hævede skarpretter Theodor Seistrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige forbryder Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre”, skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder, havde Jens Nielsen for længst gjort sig internationalt berygtet som indbegrebet af ondskab. Han stod bag en lang række indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Foredraget belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. På baggrund af de mange dokumenter om ham i danske og udenlandske arkiver fortælles der om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet, ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer. Foredragsholderen er lektor Poul Duedahl fra Historiestudiet ved Aalborg Universitet, og foredraget baserer sig på den anmelderroste biografi ’Ondskabens øjne’, der blev kåret til Årets Historiske Bog i 2016.

26.09.2019 Per Andersen: slægtsforskning i 1900 tallet
Det kan være svært at finde nulevende slægtsmedlemmer og andre, der har levet i 1900-tallet. Kilderne er ofte nogle andre end dem, man normalt bruger som slægtsforsker, og man er ofte nødt til at lege detektiv også. Per gennemgår de vigtigste værktøjer for 1900-tallet og giver mange eksempler på, hvordan de anvendes.

22.10.2019 Torben Albret Kristensen: Amtmændenes alsidige arbejde 1660-1970
Amtmændene var kongens og statsadministrationens forlængede arm ude i landet, og deres opgaver var mangfoldige. De førte tilsyn med lokaladministrationerne og var ekspeditionskontor for de sager, der skulle behandles af statsadministrationen.

Derfor kan vi i amtmændenes arkiver finde mange nyttige oplysninger, særligt af lokalhistorisk karakter, men også om mange enkeltpersoner, der måske er vores egne aner.

Link til Torben's hjemmeside  Link til hjemmeside

5.11.2019 Ivan Kondrup: Ejendomshistorie på landet i 1600-1700-tallet – vejen til at nå længere tilbage med slægten
Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700-tallet, begynder kildemængden at tynde ud, og udfordringerne med at finde slægten bliver større. I tiden før de første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt. Med baggrund i min forskning i Støvring og Nørhald herreder, beliggende nordøst for Randers, deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendomshistorie i slægtshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i Matriklen 1688 følges gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt, og frem til perioden med de første folketællinger.

Kilderne bliver præsenteret og der gives eksempler på hvordan de anvendes. Der gives eksempler på hvordan ejendommenes historie kan formidles og hvordan ejendomshistorie kan bruges af  slægtsforskeren i jagten på aner. Kildeeksemplerne, som alle er fra sognene i de to østjyske herreder, kan bruges som inspiration til søgning af tilsvarende kilder andre steder.

Alle foredrag er gratis for medlemmer, gæster betaler 50 kr. 
Her bor vi!