I kan godt begynde at glæde jer! 

Retsbetjenten v/Torben Albret Kristensen 28.09.2022 kl. 19-21

Ulydige børn, besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre v/Nina Javette Koefoed 25.10.2022 kl. 19-21 (NY DATO)

Portrætsøgning og datering af portrætter v/kulturhistoriker Tommy P. Christensen 23.11.2022 kl. 19-21

 


Ulydige børn, besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre v/lektor Nina Javette Koefoed
25.10.2022 kl. 19-21 (NY DATO - flyttet fra september til oktober)

Nina Koefoed, PhD og lektor i historie ved Aarhus Universitet, og er forfatter til en lang række bøger og artikler. Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre er oprindeligt en bog, som Nina kan fortælle rigtig meget om. Derudover skal vi høre om hendes nyere forskning, der handler om ulydige børn og forældres forpligtelser. 

I 1700-tallets Danmark blev familieliv og hushold reguleret på måder, der har sat sig forskellige spor i historien og arkivalierne. Det drejede sig om regulering af seksuelle forhold, der både betød straf af dem, der havde seksuelle forhold uden for ægteskab, men også stigmatisering af deres børn, der blev døbt som ’uægte’. Der var samtidig en forventning til at ægteparret dannede rammen om et kristent hushold og opdragede deres børn til gode kristne borgere. Alternativet kunne være tugthusstraf for både de ulydige børn og de ukristelige ægtefolk. Dette foredrag ser nærmere på lovgivning og kristne normer bag regulering af ægteskab, familieliv og hushold i enevældens Danmark.

 

Retsbetjenten v/cand.mag. og professionel slægtsforsker Torben Albret Kristensen 
28.09.2022 kl. 19-21

Ligesom amtmanden havde retsbetjenten (by-, herreds- eller birkefogeden) en lang række opgaver, der satte ham i forbindelse med lokalbefolkningen på den ene eller anden måde. Han var dommer og politimester, skifteforvalter og foged, lægdsforstander og notarius publicus. Han forrettede borgerlige vielser og udstedte næringsbeviser samt en hel masse andet. I løbet af foredraget vil vi præsenteret for en bred vifte af de arkivalier, der er bevaret fra retsbetjentembederne, og hvordan de kan bruges i slægtshistorisk sammenhæng.

  

Foto: ECM-Media
Portrætsøgning og datering af portrætter v/kulturhistoriker Tommy P. Christensen
23.11.2022 kl. 19-21

Kulturhistoriker Tommy P. Christensen fortæller om tidsbestemmelse af portrætter, både fotografier og andre typer af billeder. Såvel malerier og danske portrætmalere, som fotografiets historie og dateringselementer vil blive behandlet, og der kommer en række gode råd om hjælpemidler og fremgangsmåde.