Danske Slægtsforskere Odense

- en aktiv forening for slægtsforskere

Hvad får du for 100 kr. om året?

Gratis adgang til flere arrangementer hver uge - både fysisk og online. Vi udsender også en strøm af nyhedsbreve med aktuelt stof for slægtsforskere. Du har mulighed for at låne en scanner til billeder og negativer. Foreningen lægger stor vægt på socialt samvær om vores gode hobby!

Bogen Gotisk

Køb bogen om gotisk håndskrift

bog forside

Overskud fra salget går 100% til Danske Slægtsforskere Odense

Vi lægger op til et spændende efterår. Indtil videre har vi truffet aftaler med disse fire spændende herrer:
poul duedahladam 
anders myrtue michael d

poul duedahl

EN ANDEN VERDEN -v/Poul Duedahl
- om De Kellerske Anstalters historie
Torsdag den 23.09.2021 

Vi har været så heldige at få Poul Duedahl til at komme og fortælle os om denne vigtige del af dansk åndsvageforsorgs historie. Poul Duedahl er en fantastisk god fortæller, og han har stor viden om emnet, som han også har skrevet en bog om. Kom og hør den spændende historie, eller brug foredraget som et oplæg til vores udflugt i oktober. Læs mere om udflugten her:
Udflugt lørdag den 2. oktober 2021 til Museet Kellers Minde

- se kalenderen for mere om tid og sted. Foredraget er gratis for vores medlemmer, gæster betaler 50 kr.

 


adamAdam Jon Kronegh, foto: Sigurd Høyen

FORSVUNDNE ARVINGER v/Adam Jon Kronegh IKKE FLERE PLADSER TIL DETTE FOREDRAG
Tirsdag den 26.10.2021 kl. 19-21
Adam vil fortælle om at komme fra de støvede, velkendte gange i Rigsarkivet til pludselig at blive hvirvlet ind i en stor TV-produktion. Her fortælles historier om helt almindelige og absolut usædvanlige mennesker og om deres skæbner - små og store stykker danmarkshistorie. Fordi vi er slægtsforskere, kender vi jo meget til, hvordan man finder arkivalier online - i stedet for de tykke bøger, som Adam viser på TV. Men vi vil garanteret få glæde af at høre Adam fortælle lidt om, hvilke arkivalier han bruger, og måske give os inspiration til at bruge kilder, vi ikke kender så godt. Der har været TILMELDING til dette foredrag. De tilmeldte har fået besked, om de har fået plads. 

 

anders myrtue

DET FYNSKE RYTTERGODS v/Anders Myrtue
Torsdag den 11.11.2021 kl. 19-21
Anders vil fortælle om Ryttergodsets etablering, udvikling og afvikling.
Vi skal høre om, hvad 'rytteriet' var for en størrelse, hvorfor og hvordan det blev oprettet, om hvem, der blev rytterbønder og hvad der skete, da ryttergodset blev afskaffet i 1760-erne.
- se kalenderen for mere om tid og sted. Foredraget er gratis for vores medlemmer, gæster betaler 50 kr.

michael d

PASPROTOKOLLER v/Michael Dupont
Onsdag den 24.11.2021 kl. 19-21
Michael vil endnu en gang øse af sin store viden med sin levende fortælling om pas i gamle dage. Altså fra dengang, da man skulle have pas for at rejse f.eks. fra Nyborg til Korsør. Undervejs skal vi også høre om andre vandredokumenter og opholdsdokumenter. Michael viser også, hvordan vi finder frem til personerne i protokollerne.
- se kalenderen for mere om tid og sted. Foredraget er gratis for vores medlemmer, gæster betaler 50 kr.